COVID-19: Vi har stadig det værste foran os. Jeg beklager at måtte sige det.

Optimale betingelser for pandemier.
Befolkningstæthed bare stiger og stiger. Og de rejser som aldrig tidligere.

.

Der er en vis sandsynlighed for, at den næste pandemi kan blive udløst af virus hos svin, siger Lars Erik Larsen, professor i veterinær biologi ved Københavns Universitet.

Baggrunden er, at forskere fra Nottingham University i Storbritannien har fundet en ny type virus i kinesiske svin.

Der er også fundet antistoffer hos slagteriarbejdere efter virusset, der har fået navnet G4 EA H1 N1.

– Vi er godt klar over, at der er en risiko for, at virus hos svin har potentiale til at smitte til mennesker, siger Lars Erik Larsen.

Det var netop, hvad der skete i 2009, da vi med svineinfluenzaen havde den seneste pandemi. Den brød ud i Mexico.

Men virus var mindre dødelig end først antaget, da flere ældre borgere var immune over for det.

Virus lignede en forgænger, der cirkulerede 30 år tilbage. Derfor var der oparbejdet en vis immunitet.

Situationen er ifølge Lars Erik Larsen en anden med det nye virus, som forskere fra det britiske universitet har opdaget.

Ingen har immunitet over for virus

– Det foruroligende er, at det her virus har overfladeproteiner, som vi ikke ser hos mennesker. Det betyder, at mennesker ikke har immunitet over for det. Så hvis det begynder at sprede sig fra menneske til menneske, så vil det formentlig kunne udvikle sig til en ny pandemi, siger Lars Erik Larsen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO deler vurderingen af, at den nye type virus har potentiale til at udvikle sig til en pandemi.

.

.

Tedros Adhanom Ghebreyesus

Generaldirektør, Verdenssundhedsorganisationen, WHO:

Vi vil alle gerne videre med vores liv.

Men den barske virkelighed er, at det ikke er i nærheden af at være slut.

Vi har stadig det værste foran os. Jeg beklager at måtte sige det, men som situationen er, frygter vi det værste.

.

Den store bevægelighed øger spredningen af farlige sygdomme.

.

Deadline 30. juni 2020. Kl. 22:30

Overlæge, Virusforsker, Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard

 

Overlæge, Virusforsker, Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard.

Det er jo rigtigt nok. Vi har med en virus at gøre, der er global. Man kan forestille sig, at det er én organisme, som så trives i nogen lande, og ikke så godt i andre. Som nu i Danmark, hvor vi har en relativ pause, kan man sige.

Men betingelserne for at den kan vende tilbage, og specielt i Afrika og de fattige lande, der jo ikke har så mange testsystemer og så videre, den er der jo hele tiden. Fordi der er jo ikke så mange, der er immune. 98% eller sådan noget af danskerne er jo stadigvæk følsomme overfor denne virus. Måske 94% i Sverige.

Det vil sige, at betingelserne er der, og den er jo smitsom kan vi se, og den har alle mulige gode egenskaber for at mutere og så videre, så jeg tror han har ret i, at der kommer en form for anden bølge. Der er en masse ”steppebrænde”, for at sige det på den måde. Men den er jo ikke forsvundet.

Interviewer: Nej, og når du taler om billeder på nethinden, som vi mange af os er gået rundt og været angst for, er jo det her med, at en lille virus kan spinde fuldstændig ud af kontrol, og omvælte, hvis ikke bare vores hverdag, men også vores civilisation. Er det noget pjat, eller er det en behørig respekt, vi alle skal have?

Anders Fomsgaard: Vi skal have respekt for virus. Vi behøver måske ikke at frygte virus på samme måde. Viden om den kan tage noget af frygten af. Men det er jo rigtigt nok, at det er lidt surrealistisk, man ser verdens ledere stå den ene dag og sige, at det er ligesom en influenza. Og så ser man undtagelsestilstande og lig i is skøjtehaller, og hvordan det nu angriber Sydamerika og Nordamerika. Så det er en virus, der kan komme tilbage, og det vil den nok også gøre.

Man ser i de her år flere og flere udbrud af nye virus. Mange af dem kommer fra dyr, som også Covid gør. Og de her utilpassede virus har, hvis altså de muterer, kan smitte både mennesker og dyr, stort potentiale for at smitte. I det her tilfælde ser vi jo interessant nok, at børn og unge ikke er så voldsomt angrebet. Men vi er alle sammen modtagelig for den. Vi kan jo se konsekvenserne er jo også økonomisk voldsomme, kan man sige, så der er mange konsekvenser af den, og vi har jo ikke set det hele endnu.  

Interviewer: Nu nævner du de her mere listige træk ved corona-virus, eller Sars 2, som den også kaldes blandt fagfolk. Du har sagt corone på mange måder er den perfekte virus. Det skal du nok sætte lidt flere ord på, hvad du mener…

Anders Fomsgaard: Corona-virus er den største utilpassede af de her RNA-virus. Og den her Sars 2 har jo rettet nogen fejl, som Sars 1 havde. Sars 1 og Mers havde for eksempel en al for høj dødelighed, på 10% for Sars og 35% for Mers. Det er jo ikke en god taktik for en virus, at slå sin vært ihjel. For så dør virus jo også selv. Den var også meget nemmere, Sars 1, at gennemskue, opdage og inddæmme, fordi den smittede først, når du var syg. Og det gør denne her jo ikke, der smitter også inden. Så er det en Sonotisk virus, som vi kalder det. Der kommer fra dyr, fra flagermus, måske via et kattedyr, et eller andet pattedyr. Det vil sige, den trives i forskellige arter. Den kan også inficere flere forskellige væv. Nu ser vi lungevæv, men også hjerne, sæd og så videre. Så den er meget ”kamæleonagtig”, og har også RNA-virus evne til at mutere jævnt, og også nogen gange i hop.

Interviewer: Og det her med mutationer vil jeg gerne tale med dig om et øjeblik.

Men lad os lige fastholde det her med Sonosar, det vil sige sygdomme og så videre, der kan vandre fra dyr til mennesker, og så tilbage til dyr igen. Det fik vi en påmindelse fornyelig, da en dansk minkbesætning i Hjørring blev smittet med corona-virus.

Det her med vira, der vandrer fra dyr til mennesker, og i virkeligheden kan skifte vært. Hvordan kan det gøre et virus mere uforudsigeligt?

Anders Fomsgaard: Jeg er ikke så bange for det smitter for eksempel en enkelt kat. Eller måske lidt vanskeligere en hund eller… Men jeg vil sige en flok af dyr, som der er tale om når man har farm. Ligesom vi kender fugleinfluenza, som i en kyllingefarm med 10.000 kyllinger, hvor den kan slå dem alle sammen ihjel. Når virus bevæger sig gennem måske 11.000 dyr over nogle uger, måske 4-6 uger, så kan den jo mutere undervejs. Og fordi der er så mange at tage af, så bliver virus ikke straffe af, at få en ny egenskab. Det kan for eksempel være dødelig. Det ville jo stoppe den ude i det frie liv, havde jeg nær sagt. Men her så tager den bare en anden. Så det er interessant at se, når den smitter 11.000 mink. Det er det samme antal danskere, der er smittet på de sidste 5 måneder eller sådan noget. Og studerer, hvordan den kan ændre og tilpasse sig den dyreverden, den er i nu.

Så det interessante er, hvilket egenskaber den kommer ud med på den anden side. Heldigvis har man så slået dem ned. For det kunne jo være egenskaber, som man ikke var interesseret i. Det kan være den har lettere ved at smitte, eller højere sygelighed eller mindre. Det kan faktisk også godt tænkes.

Det er jo sådan noget vi gerne vil studere. Den ligesom tilvænner sig. Det kan vi også se, efter alle lande, der ligesom har været lukket ned, og lukkede grænser, at der findes en dansk COVID-virus, der findes en svensk. Det kan vi se på dens genér simpelthen.

Arbejdet foregå ved, at vores kollegaer ved Mikrobiologisk Afdeling sender de positive prøver til Seruminstituttet. Og så har vi sat nogen metoder op sammen med dygtige genforskere ved Aalborg Universitet, hvor en genkode på 30.000 bogstaver, den kan vi så segmenterer, og putte ind i nogle databaser, og koble dem med alle mulige andre oplysninger. Vi kan simpelthen se, hvor virus kommer fra. Vi kan se om en skoleklasse tager til Sverige, og smitter det ene eller andet. Vi kan se, hvordan mink-virus har været i familien, og på Hjørring egnen har spredt sig. Vi kan se private fester i Hundested, og se Nordvestegnens udbrud og så videre.

.

.

Interviewer: Og det har så noget med inddæmningen at gøre?

Anders Fomsgaard: Ja, det er jo med til at forstå de mikroudbrud, kan man kalde det. For vi kan se, hvordan vi kan skride ind overfor det. Og også, om der er noget der har ændre sig, bliver mere smitsom. Og hvordan der kan komme Superspreder-Evens. Det kan være i en bus eller et marked. Så kan man finde ud af, om man skal bremse de forskellige tiltag. Så man taler om en strategi, Hammer Dansen, hvor man først hammer virus ned, ved at lukke det hele ned. Og det var noget der gjorde ondt på virusset, det må jeg sige. Det der med at holde en vis afstand og hygiejne, og ikke så store flokke. Det gjorde ondt på virusset. ”Dansen” er så de gløder, der ligesom blusset op, hvor man så danser rundt og slukke dem. Så skal man vide, hvordan man slukker de forskellige former for udbrud, så det ikke bliver til en stor brand.

Men altså, det er en global virus. Så hvis det går skidt for den i Danmark, så går det godt for den i Sydamerika. Og det er også det, som WHO taler om.

Der er jo lande med store befolkninger, som for eksempel Afrika og andre, hvor virusset kan race igennem, både blandt dyr og mennesker.

Interviewer: Når vi taler om et virus, der kan race gennem lande og finde nye jagtmarker, så taler vi om mutationerne, at de i virkeligheden kan mutere så meget, at simpel hen en vaccine bliver uvirksom?

Anders Fomsgaard: I princippet kunne det jo godt. Vores almindelige corona-forkølelsesvirus er jo sådan, at det deler sig op i det vi kalder for seo-tyber, altså man kan have antistoffer, der kan neutralisere den ene, men ikke den anden. Så potentialet er der, men jeg vil sige, at den ikke har muteret så voldsomt, som vi havde frygtet. Og indtil nu er der ikke tegn på, altså med de 10 millioner smittede, 500.000 døde, at den har ændre sig, det vi kalder dens antigen-struktur, så man kan stadigvæk ramme den med de samme antistoffer, for eksempel.  

Interviewer: Så man kan sige jagten på en vaccine fortsætter. Du er også selv involveret i det. Tror du på en effektiv vaccine?

Forskere har fundet en ny type virus blandt slagterimedarbejdere i Kina.

Anders Fomsgaard: Jeg tror på flere effektive vacciner. Jeg tror ikke, der kun er tale om én. Det kan være, der er nogen, der er gearet bedre til den ældre befolkning, der lider lidt med deres celleimmunforsvar. Det kan være en anden type, hos en anden gruppe af mennesker.

Men det er rigtig nok, at når man kigger på de Corona-virus, som vi kender, så er den beskyttelse, efter en infektion, ikke 100% og fuldkommen. Og de varer heller ikke evigt. Du kan få den samme infektion året efter. Efter næste vinter for eksempel. Så vi skal gøre det lidt bedre, end sygdommen. Og der er der også vacciner, der kan gøre det bedre end sygdommen. Det er sådan noget vi skal ind på. Det skræmmer selvfølgelig lidt.

Interviewer: Det skræmmer lidt, som du siger. Der tales lidt om en anden bølge. Og mange spørg sig selv, ender det her, og hvor ender det?

Anders Fomsgaard: Jeg tror ikke vi kan komme af med denne virus. Hvordan den vil gemme sig i dyr, og inddrage hele det univers, som er meget svært… Vi har svært nok ved kontrollere, hvordan mennesker skal holde afstand og vaske hænder. Men altså ilder, mår, ræv også videre. Det bliver meget vanskeligt. Der vil hele tiden være et reservoir. Og vi finder nogle måder og leve på, hvor vi ikke går tilbage, som vi var. Det vil hjælpe virus, at give den kunstig åndedræt.

Interviewer: Hvad mener du. Hvad er det vi ikke kan gå tilbage til?

Anders Fomsgaard: Ja, øjensynligt denne afstand, en vis form for afstand. Vaske hænder for den indirekte smitte. Håndtryk. Indretning af de forskellige arbejdspladser, børnehaver og så videre.

Vi kan jo se det også virker på alle mulige andre virus. Børnene har jo i denne vinter jo ikke haft nogen infektioner. Der har hverken været fnat eller lus, og for tidlige fødsler er også gået ned. Det kan være vi er blevet tvunget til at se nogle nye sammenhænge, som vi ikke ville have set ellers. Og alle de andre ting, jeg lige nævnte, og børnenes første og anden sygedag, er også nogen økonomiske ting, som måske vi skal blive mere opmærksomme på. Hvordan vi indretter os. Og hvordan sådanne sygdomme opstår i det hele taget. For at dæmme op, for der kommer flere.

Interviewer: Og så lad os, for det hele ikke kommer til at handle om corona, og de mange andre typer virus, som du interesserer dig for. Så kan vi jo minde os alle sammen om, at der jo kan opstå en ny pandemi lige om lidt.

Og så sent som i dag, er der et studie der viser, der er en ny type svineinfluenza, med pandemisk potentiale, kan være ved at udvikle sig.

Hvis man sidder med en fornemmelse af, at antallet af pandemier er stigende, er det så en velfunderet fornemmelse, og hvorfor er det sådan?

Anders Fomsgaard: ja, det tror jeg det er. Jeg tror vi kommer tættere på dyrene. HIV fra chimpanser, Ebola fra flagermus, Sika og så videre. Og så de her influenzaer, der kommer fra svin. Så længe vi er tæt på svin og svinehold, for eksempel. Også dyr som fugle. Som kan have deres form for influenza. De kan faktisk kombineres i grisen, så nye virus kan opstå.

I Kina er der tegn på, at disse fugleinfluenza, der har en temmelig høj dødelighed, hvis de komme i mennesker. Vi taler om 80-90% dødelighed. Er begyndt at optræde hver vinter, og ligesom lægger an på at mutere sig til en ny vært som mennesket. Heldigvis har vi ikke set det endnu, at det kunne smitte videre fra menneske til menneske. Det er jo ligesom det springende punkt. Men der er jo intet som helst i vejen for der kommer en ny pandemi. Måske end oven i Corona-pandemien.  De kan måske hjælpe hinanden med samme tragiske lungeproblemer.

Kilde: dr.dk/nyheder – Kilde: dr.dk/deadline

.

Kina: Forskere fundet nyt virus i svin med potentiale til at blive en pandemi

.

You may also like...