COVID-19: Chefredaktør Søren Egebjerg Pedersen på skovtur

.

I sin anbefaling af artikler fra ugen (20. marts) skriver chefredaktør Søren Egebjerg Pedersen, at han i en verden præget af COVID-19 på en tur i naturen glæder sig over at se, at noget stadig ser normalt ud. Helt samme befrielse finder jeg selv i skoven, plus den ekstra gevinst, at man tænker mere og dybere over tingene. Hvilket dog forudsætter man går alene, og gerne et par timer eller fem. Det bringer en til at tænke dybere over tingene, og i blandt på et meget dybere niveau.

Som ung gjorde jeg den erfaring, at disse pludselige ”åbenbaringer” var som drømme, for jeg skulle ikke gå længe, før de tågede ud og stod ikke så lysende klarer, som i situationen. Så jeg købte mig en diktafon, så jeg omgående kunne indtale oplevelsen. For så at opdage, at jeg efterfølgende nu kunne huske ”åbenbaringen”, uden at skulle aflytte diktafonen. Hjernen fastholdt ved at indtale nu ”åbenbaringen” på en meget mere bevidst måde. Og man oplevede sig efterfølgende på et dybere niveau at tænke videre ud fra.

På et tidspunkt så jeg en udsendelse, hvor man så tre-fire aber blive udfordret med bananer hængende i en højde, så de ikke kunne hoppe op og få fat i dem. På jorden lå der grene. Efter flere forsøg på at få fat i bananerne, lagde aberne sig til at sove. Da de vågnede gik en af aberne hen til grenene, valgte en, og med den fik slået bananerne ned. Herefter gav det mening når min mormor (født år 1900) stod overfor et problem, og ofte sagde: ”Det vil jeg lige sove på!” Hjernen sover ikke, med arbejder videre på den problemstilling, man tager med ind i søvnen. Så her er der noget at blive klogere på. Så det at gå tur i skoven bringer på en og samme tid én i kontakt med naturen og i kontakt med ens egen natur, som de primater vi er. Det, vi ér primater, kræver en meget dybere virkelighedserkendelse, end menneskene flest ønsker eller evner at nå.

Som alle andre artsfæller er man for tiden nærmest tvangsindlagt til at følge udviklingen af COVID-19, der efter flere måneder har evnet at slå 13-14.000 mennesker ihjel globalt. Og det i en verden med accelererende overbefolkning stigende med Kinas befolkning på mindst 1.300.000.000 individer hvert 12. år. Det er en tilvækst på mere end 200.000 mennesket i døgnet. Så mange skal der dø hvert døgn blot for at tage toppe af befolkningstilvæksten. Så COVID-19 er på ingen måde en trussel mod menneskeheden. Det er derimod overbefolkningen, og med den det ligeså stigende forbrug af naturens ressource. Det vil sige levestederne for naturens arter, som Homo sapiens kold og kynisk udrydder for at skaffe sig selv føde. Så for naturen er mennesket en altødelæggende “virus”, der uhæmmet blot opformeres og spredes med altødelæggende konsekvenser til følge. Så vil man menneskeheden en fremtid på jorden, skal man forholde sig til COVID-19, som man forholder sig til de sygdomme, rabies, fugleinfluenza, svinepest og lignende virussygdomme, der fra tid til anden rammer naturens andre arter, så de svage individer fjernes til artens bedste.

DR-Nyhederne, 17. august 2018: Syge og udmagrede rådyr, der dør af diarré er desværre det billede, som tegner sig på Samsø. Rådyrbestanden er ramt af sygdom, og indtil videre er mindst 500 dyr døde. Vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus har også oplevet, hvordan sygdomme pludselig får en hel bestand i knæ. Naturen må gå sin gang, mener Sandor Hestbæk Markus. “Tætte bestande i naturen, hvor det bliver unaturligt tæt har alle dage vist, at så kommer der epidemier i en eller anden form. Om 20-30 år finder bestanden et naturligt niveau og skal nok klare sig”, siger han.

.

.

Kilde: dagbladet-holstebro-struer.dk

You may also like...