COP21: Obama: Det er nu eller aldrig, hvis vi skal gøre noget ved klimaet

Obama 14

Det er detaljen i det jeg sige, som er afgørende.

Og det uanset, hvad I tror, jeg har sagt!

.

.

Obama: Det er nu eller aldrig, hvis vi skal gøre noget ved klimaet

Obama: Der er ingen lande, der undgår at blive påvirket af de menneskeskabte klimaforandringer, der i de seneste 150 år har fået klodens temperatur til at stige med næsten én grad.

Obama: Derfor er det nu eller aldrig, hvis verdens lande skal nå at gøre noget ved de menneskeskabte klimaforandringer.

Obama: – Vi er den første generation, der mærker klimaforandringerne, og den sidste generation, som kan gøre noget ved det.

Obama: – Men vi er også klar til at gøre noget ved det, sagde Barack Obama og pegede på, at USA allerede er i gang med at skrue ned for landets CO2-udledning.

Obama: Vi har dog blankt afvist FN’s mål om en juridisk bindende aftale. For der brug for en langsigtet aftale, hvor man løbende kan skrue op [eller ned] for klimaambitionerne.

.

Allerede her har Obama gjort gældende, at indsatsen er betinget af, at der er vigtigere økonomiske forhold at prioritere, end menneskehedens overlevelse.

Hvorfor der er brug for en langsigtet indgriben overfor klimaændringerne.

.

3. november 2007

.

.

Theilgaard om politikernes klima-taler: Der er stadig lang vej igen

28. november 2015

klima jesper

.

Trods politikernes skåltaler om klimaet, er der stadig hårde forhandlinger i sigte, vurderer DR’s klimaekspert.

.

Klimaudfordringerne er menneskehedens største trussel.

Men det betyder ikke, at en klimaaftale nærmest har skrevet sig selv, siger DR’s klimaekspert, Jesper Theilgaard.

– Lytter man mellem linjerne i politikernes skåltaler, så er de fortsat uenige om mange ting, siger han.

Der er stadig spørgsmålet om selve aftalen:

Skal landene forpligtes rent juridisk til at skrue ned for deres CO2-udledning, eller er det nok med en aftale uden bindende krav?

.

15. maj 2015

.

FN går efter den første model, mens amerikanerne går efter den anden. Det gentog de begge i deres åbningstaler, fortæller DR’s klimaekspert.

Derudover er der fortsat en lang række mere tekniske – men centrale – detaljer, som skal på plads.

Det drejer sig eksempelvis om, hvornår landene skal skrue op for deres klimaambitioner – og hvordan de kan holde øje med hinanden.

– De er enige om, at der skal være en sådan mekanisme, så de løbende kan gøre status. Men skal det ske hvert femte? Og hvornår skal det ske første gang – i 2020 eller 2025? Det mangler vi fortsat at få svar på, siger Jesper Theilgaard og fortsætter:

– Så vi er hverken tættere på eller fjernere fra en aftale efter i dag.

.

30. november 2015

.

Obama har inden klimatopmødet i den franske hovedstad ført samtaler med den kinesiske leder, Xi Jinping, og de to ledere har fremlagt planer for, hvordan deres lande over en årrække sætter loft over udledningen af CO2 og andre klimagasser.

Den amerikanske præsident lagde vægt på, at USA og Kina som de to største CO2-udledere på kloden har et særligt ansvar, og begge lande vil tage dette ansvar alvorligt og handle.

Da Kinas præsident efterfølgende talte i forsamlingen, opfordrede han til, at man i højere grad lader hvert enkelt land afgøre, hvordan det vil finde løsninger på klimaforandringerne.

– Det er vigtigt at respektere forskelle mellem landene, specielt udviklingslandene [underforstået Kina], siger Xi Jinping.

Kina er det land i verden, som udleder mest CO2. Desuden har Kinas gjort gældende, at deres CO2-udledninger vil stige og stige de næste 25-30 år, for først dèr at toppe.

Kina har dog annonceret, at landet – som det tredje i verden efter Japan og USA – vil opsende klimasatellitter, som skal overvåge udledningen af drivhusgasser. Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Der svarer til at købe et termometer, så man passivt kan følge den dødsyges fortsatte temperaturstigninger.

.

29. november 2015

.

Hollande: Klimatopmøde gælder planetens fremtid

Hollande siger, at det uden tvivl er det vigtigste internationale møde, der skal finde sted over de næste to uger i den franske hovedstad.

– Aldrig har konsekvenserne for et internationalt møde været så store, fordi det handler om planetens fremtid, selve livets fremtid, og alligevel er det blot to uger siden, lige her i Paris, at en gruppe fanatikere spredte død i gaderne, siger Hollande.

.

29. november 2015

.

.

30. november 2015

.

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, minder fra talerstolen forsamlingen om, at der er så meget fremdrift og fremskridt i forhandlingerne om at reducere udledningen af klimagasser, at bedre betingelser for en aftale “måske aldrig kommer igen”.

Målet for klimamødet i Paris er at lave aftaler, der vil fastholde stigningen i den globale opvarmning i forhold til det førindustrielle niveau på under to procent.

De to grader menes ifølge forskere at være grænsen, hvis man vil forhindre uoprettelige og omfattende klimaforandringer.

De fleste lande har inden COP21 meddelt FN, hvilke mål de har for deres egne lande til reducere udledningen af klimagasser. Men de samlede tilsagn bringer ikke tilnærmelsesvis verden i retning af maksimalt to graders stigning i dette århundrede.

Dermed er der fortsat udsigt til ekstreme storme, tørke, oversvømmelser og hele lande, der vil forsvinde under havstigninger.

Hollande minder om, at det vil sende millioner på flugt og kan udløse krige.

Kilde…..

.

løkke med is

Danmarks statsminister er bekymret over isen smelter

.

Danmark slutter sig mandag ved åbningen af klimatopmødet COP21 til en bred gruppe af lande, der vil udfase støtten til de klimaskadelige fossile brændsler kul, olie og gas.

Det oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde i konferencecentret Le Bourget i Paris.

.

.

.

Lars Løkke Klimatopmødet København– Danmark har fremmet denne dagsorden med internationale organisationer. Vi har støttet konkrete reformer i udviklingslandene, sagde Løkke.

Danmark støtter initiativet med 40 millioner kroner.

– Jeg er glad for at sige, at vi vil fortsætte denne støtte også næste år. Lad os fastholde dette momentum, sagde Lars Løkke Rasmussen under pressemødet.

.

.

Inden for klodens 20 største økonomier, G20, udgør den statslige støtte til sort energi næsten fem gange så meget, som de samme lande giver i tilskud for at fremme klimavenlige energiformer som vindmøller, solceller med videre.

Globalt giver regeringer årligt over 500 milliarder dollar (3500 milliarder kroner) fra offentlige kasser for at holde den hjemlige pris på olie, kul og gas kunstigt lav. Hvis man fjerner subsidier til fossil energi, skærer det 10 procent af det globale CO2-udslip i 2050.

Det vil frigøre midler til uddannelse, sundhed og infrastruktur. Samtidig får den vedvarende energi samme betingelser at konkurrere på, som de klimaskadelige brændsler har i dag.

Kilde……

.

natur tørke

.

»Udfordringerne er enorme.

Intet er givet på forhånd.«

.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) skal hjem og pakke kuffert for at kunne være med i Paris mandag morgen, når klimatopmødet COP21 starter med 147 stats- og regeringschefers taler ved åbningen af forhandlingerne, der løber frem til den 11. december.

Så mange statsledere har meldt deres deltagelse, at de mandagen igennem må holde taler parallelt i to mødelokaler i konferencecentret Le Bourget uden for Paris.

.

Danmark Lars Christian Lilleholt V

»Jeg er bekymret for, om vi får en aftale, og om vi får en aftale, der er ambitiøs nok. En ambitiøs aftale ville indebære, at vi i Paris besluttede at sikre, at den globale temperatur ikke stiger mere end to grader i dette århundrede – det er ikke realistisk,« siger Lars Christian Lilleholt.

  • »Med de nationale tilsagn, der er givet om CO2-reduktioner, når vi langtfra to-graders-målet. Tilsagnene bringer os til et sted mellem tre og 3,5 graders opvarmning. Hvis vi ingenting gjorde, var vi imidlertid på den anden side af fire grader, så under den synsvinkel bevæger vi os i den rigtige retning.«

Eftersom landenes aktuelle klimaløfter ikke er nok, er det ifølge ministeren helt afgørende for Danmark og EU, at en Paris-aftale indeholder en mekanisme, så man med faste mellemrum kan følge op på klimaløfterne: Bliver de efterlevet, og hvordan kan de løbende skærpes?

  • »Paris skal blive en vending for klimaet. Mødet skal blive, om ikke en kæmpesucces, så en lille succes, men med en klar markering af, at nu har verden ændret retning. Hvis ikke det sker, kan man diskutere, hvor fornuftigt det er at blive ved at bruge alle disse ressourcer på at samles til klimatopmøder, og om FN-processen er den rigtige måde. Det gælder især, hvis en meget lille gruppe lande måtte blokere en aftale. Hvis f.eks. nogle af de olieproducerende lande eller andre siger ’nej, det vil vi altså ikke være med til’.«

Klimaministeren erklærer sig »forsigtig optimist«. Når 181 ud af verdens 196 lande har indleveret nationale klimaløfter til COP21, så er det ifølge Lilleholt »udtryk for, at der i disse lande er en politisk vilje, om end ikke alle nationale mål er lige substantielle«.

  • »Dertil er der nu en meget større forståelse mellem Kina og USA om at ville noget. USA vil reducere sine CO2-udledninger med 26-28 pct. i forhold til 2005-niveauet, og kineserne siger, at deres udledninger skal toppe i 2030. Det er vigtigt. Og jeg tror, at både den franske præsident Hollande og USA’s Obama er opmærksomme på, at dette også handler om deres eftermæle – de vil ikke passivt se til, at verden ikke rykker sig.«

Men der er også barrierer og aktører, der kan true et resultat.

  • »Økonomierne i en række lande oplever slet ikke den vækst, man havde håbet. Heller ikke i udviklingsøkonomierne foregår væksten i det ønskede tempo, og mange lande er enormt pressede. Det er klart, at man i sådanne lande spørger sig selv: ’Hvordan skal vi prioritere vores penge?’«
  • »Her i Europa har vi fået en yderligere udfordring i form af et enormt flygtningepres. Jeg oplever europæiske kolleger sige: ’Vi er nødt til at se på, hvor meget vi har råd til, nu da vi står med disse nye store opgaver’.«

De europæiske regeringers dilemma er, at pressede økonomier kan gøre det sværere at leve op til løfterne fra COP15 i København om finansiel klimabistand til u-landene – omvendt kan manglende hjælp til u-landene give en voksende strøm af klimaflygtninge, der også vil banke på Europas dør.

  • »Gør vi ikke noget, risikerer vi en ny stor flygtningekrise oven i den, vi har nu. Hvis massive folkemængder på grund af klimaændringer flytter sig til områder, der i forvejen har store fattigdomsproblemer, så vil det kunne bringe nye strømme af flygtninge hertil. Derfor har vi en kæmpe interesse i at hjælpe disse mennesker til at få et liv dér, hvor de er.«
  • »Spørgsmålet er, hvordan vi får skaffet de 100 mia. dollar pr. år fra 2020, som blev aftalt på COP15. EU har bidraget rigtig meget og båret sin del – nu er det vigtigt, at vi også får nogle af de store udviklingsøkonomier til at bidrage,« siger ministeren.

Han betoner, at det for EU er et centralt krav, at den gamle skelnen mellem i- og u-lande brydes op.

  • »Der er i dag udviklingslande med større BNP pr. indbygger end Danmark, så nogle skal bevæge sig.«

 

EU og klimapengene

  • – Udviklingslandene i G77-gruppen forlanger dels, at de 100 mia. dollar kommer på plads, dels at der gives løfte om gradvist at øge dette beløb i årene, der følger. Hvad er EU’s holdning?
  • »EU’s position er, at nu skal vi først have de 100 mia. på plads. Vi er på 62 mia. Og så skal vi have andre lande til at byde stærkere ind. EU løfter en uforholdsmæssig stor del af de 100 mia.«

Ifølge EU’s Ministerråd bidrog EU i 2014 med godt 15 mia. dollar i klimafinansiering til u-landene.

– Men hvad med kravet om løbende opjustering af dette beløb fra 2020?

  • »Det bliver en af diskussionerne på klimamødet.«

– Og hvad er EU-holdningen?

  • »At nu må andre løfte opgaven. Der er for mange, der kører på fribillet.«

På EU-finansministrenes møde om klimafinansieringen den 10. november blev det ikke besluttet at støtte u-landskravet om voksende finansiering fra 2020.

– Hvad bidrager Danmark med?

  • »Vi har 270 mio. kr. med til klimafinansiering,« siger Lars Christian Lilleholt.«

– Men ikke som såkaldt ’nye og additionelle midler’?

  • »Det er en del af udviklingsbistanden.«

De seneste år har den danske klimabistand været på 500 mio. kr. med et fald til 400 mio. i år og ifølge finanslovsaftalen for næste år et dyk til 270 mio. kr. Tilbage på COP15 vedtog man, at klimabistand skulle bestå af additionelle midler, altså ikke tages af u-landsbistanden. Det gælder ifølge regeringen ikke længere for et land som Danmark.

Klimarådet: Dyrt at vente med omstillingen

– Regeringen får kritik for ikke at støtte målet om 40 pct. dansk CO2-reduktion i 2020. I vil nøjes med 37 pct., og det undergraver Danmarks troværdighed i Paris, siges det?

  • »Klimarådet siger i sin ny rapport, at der for statskassen ligger en ekstraregning på 900 mio. kr. for at nå de 40 pct. Jeg kan ikke se, hvor på finansloven vi skal kunne finde 900 millioner. Og selv med 37 pct. ligger vi langt over EU-målene.«
  • »Jeg synes, vi ligger rigtigt godt, og jeg er stolt over i Paris at repræsentere et land, som er så langt fremme med den grønne dagsorden.«

Kilde…..

.

Angrebet på Paris og klimatopmødet i Paris – rummer en overset “Dem og Os” symbolik

.

You may also like...