Brødre til politi: Vi er klar til at dø som martyrer
Terrormistænkte har taget gidsel i det nordøstlige Paris
To mistænkte skal ifølge en fransk politiker have sagt til politiet, at de ønsker at dø som martyrer.
.
– Politiet har været i telefonkontakt med de to brødre, og de har sagt, at de ønsker at dø som martyrer, siger Yves Albarello til iTele ifølge CNN og BBC.
En gidseltagningssituation involverende de to mistænkte fra Charlie Hebdo-angrebet onsdag skal netop nu være i gang ved en virksomhed i Dammartin-en-Goële, som ligger 12 kilometer fra lufthavnen Charles De Gaulle, hvor fly måtte opgive at lande pga. skyderi i området.
Samtidig bliver andre fly aflyst og omdirigeret, og to landingsbaner er lukket.
Beboerne i området bliver bedt om at holde sig indendøre, og tre skoler er lukket ned ved byen, der af flere journalister på stedet beskrives som en krigszone.
– Gidseltagerne vil selvfølgelig have noget at forhandle med, og derfor gælder det nu om for politiet at få fastfrosset situationen, så der kan forhandles af professionelle, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Den tidligere PET-chef siger, at det franske politi formentlig håber på at kunne komme i en forhandlingssituation med de formodede drabsmænd og nu også gidseltagere.
– Men det kan være, at de kommer til at give los på nogle ting. Politiets primære opgave er at redde liv. De vil formentlig prøve med de redskaber, de har, for at få en kommunikation i gang med gidseltagerne, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
De franske myndigheder har ikke oplyst noget om, hvor mange gidsler det er lykkedes de formodede drabsmand at tage til fange.
.
.
Politiet identificerer mulig medskyldig i Hebdo-angreb
Fransk politi har fredag identificeret den mand, som er mistænkt for at have skudt og dræbt en kvindelig betjent og såret en kommunalt ansat torsdag morgen i Montrouge i det sydlige Paris.
Ifølge den statslige tv-station France 2 kender den mistænkte angiveligt Kouachi-brødrene, som det franske politi jager med store styrker efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i onsdags.
Ifølge de franske myndigheder ankom den kvindelige betjent til Montrouge i forbindelse med en trafikulykke.
Herefter steg en mand ud af en af bilerne og affyrede skud mod den kvindelige betjent, som døde kort efter.
http://www.information.dk/telegram/520925
.
.
88.000 politifolk jagter franske terrorbrødre
https://holmskjold.net/88-000-politifolk-jagter-franske-terrorbroedre/
.
.