Brev til en muslim

  • islam

Brev til en muslim

 

Jeg forstår det du siger ved at have læst koranen.
For jeg er muslim!
Men med det du siger, da er du mere muslim end jeg.
Og jeg har endog læst koranen!

– – – – – – – – – – – – – – –

Af Bjørn Holmskjold

 

Det var faktisk en muslim, der første gang spurgte mig, om jeg var muslim. Vi var forinden faldet i snak, og drøftede især den vestlige samfundsudvikling (læs: afvikling).

 

I den forbindelse gjorde jeg mine kontante synspunkter gældende omkring årsagerne til det psykiske forfald, som er så kendetegnende de vestlige lande. Samt naturligvis også de mange og meget alvorlige konsekvenser, som disse psykiske afvigelser ville få for den hele verden, dersom man ikke får stoppet vanviddet.

Da jeg på et tidspunkt måtte trække vejret, kom så det for mig overraskende spørgsmål, om jeg var muslim. Hvilket jeg jo så ikke mente jeg var, men derimod freudiansk-darwinist.

.

Men som han så sagde, 

”Jeg forstår godt det du siger, selv om du siger det på en ganske anden måde, end jeg har lært det. For jeg forstår det du siger ved at have læst koranen. For jeg er muslim! Men med det du siger, da er du mere muslim end jeg. Og jeg har endog læst koranen!”

.

Spørgsmålet var overraskende al den stund, at jeg på det tidspunkt slet ikke havde medtaget Gud i min tænkning. Samt naturligvis det forhold, at den pågældende muslim havde sagt, at han forstod disse naturlovmæssige fortolkninger, jeg tog udgangspunkt i, men med udgangspunkt i koranen. De to tilsyneladende modsatrettede forståelser af skaberværket, den religiøse og den naturvidenskabelige, var måske slet ikke så modsatrettede, som mange gerne ville de skulle være?

Om jeg ved at rettolke naturens lovmæssigheder da bliver at betragte som muslim, da falder det mig på ingen måde svært at være muslim. Således argumenterer jeg allerede for islam, og det stort set hver eneste dag. Men min definition af det at være muslim må nødvendigvis så også afspejle mit udgangspunkt. Nemlig den forståelse af Gud, som han lader komme til udtryk i de naturlove, som alt og alle er underlagte.

Anderledes kan det jo ikke være.

Er definitionen blandt muslimer, at Gud skabte mennesket i overensstemmelse med de naturlovmæssigheder, som vi påviseligt er underlagte, da skabte han alt i sammenhæng med hinanden. Hvorfor man ved at forstå dette, da også med lethed vil begribe sammenhængene i alt han skabte. Og man vil efterfølgende med lethed opdage enhver afvigelse herfra. Netop derfor ligger Guds budskab til mennesket fastnaglet til skaberværket, og kan med lethed udledes af enhver, der blot kender til naturens naturlighed. Derved bliver det symbolske træ i Edens Have netop den prøvelse, som islam tillægger træet. For prøvelsen er netop at kunne udlede Guds vilje ud af den naturlighed han skabte. Symboliseret ved træet i Edens Have.

Da det netop er denne prøvelse mennesket skal overkomme at forstå, da er sandsynligheden for at Gud har haft en mere eller mindre direkte kontakt med mennesket så meget desto mere meget lille. For vi er fra vi fødes til vi dør omgivet af alt det, som vi har at forstå Guds vilje ud fra.

Tankevækkende er det da også, at profeterne i overleveringerne altid søger væk fra det menneskelige, og mod det uberørte naturlige, idet de derved føler sig nærmere Gud og hans naturlighed. Bjerget er da her symboliserende den ophøjede tænkning, som netop skal være ophøjet det primitive, da det er forudsætningen for at forstå Guds vilje. Bjerget betinger så at sige, at man oplever det hele lidt fra oven, og på god afstand af de pulserende menneskelige faktorer. Denne frihed, der herved opnås, præger i den grad tænkningen og forståelsen af skaberværket.

Dog skal man vare sig mod at blive så ”høj” af sin tænkning, at man i selvsving ophøjer eller overfortolker alt man har tænkt i misforstået respekt for Gud. For da vil forståelsen af helheden fravigende den ufravigelige naturlighed, som jo netop er væsentlig at forstå i sin helt rene form . Men det kan være svært, de psykologiske lovmæssigheder (de menneskelige faktorer) taget i betragtning. Men jo netop derfor er træet ikke blot en ubetydelig prøvelse, som mennesket skal bestå, men er derimod en afgørende prøvelse. For mennesket skal jo bevise overfor Gud, at de har forstået hans vilje med mennesket, og dermed også deres egen rolle i forhold til bevarelsen af skaberværket, og den naturlighed, som skaberværket er indeholdende.

Forstår man ikke det, da har man intet forstået!

En prøvelse, som de vantro end ikke er tæt på at forstå. Og det til trods for deres tilsyneladende store indsigt i naturens lovmæssigheder. Og som muslimerne i den stadig mere global (læs: afvigende) verden dårligt nok selv ved, hvordan de skal forholde sig til.

De eneste muslimer, jeg ser handle i overensstemmelse med Guds vilje, er de fundamentalistiske muslimer. Men som de alt for mange moderate muslimer tror, handler i modstrid med Guds vilje. Det er faktisk de moderate muslimer, der i deres vildfarelse tror sådan om de fundamentalistiske muslimer, der ikke har forstået deres Gud, og da slet ikke Hans vilje!

Min definition af at være muslim er naturligvis helt i overensstemmelse med den, som Gud, med sine ufravigelige naturlovmæssigheder, selv signalerer er den eneste definition. En muslim er da først muslim af Guds nåde, når denne agerer indenfor den forståelse og de afgrænsninger, som Guds vilje vil en muslim skal agere indenfor. Nemlig med udgangspunkt i en meget fundamentalistisk forståelse af Guds vilje.

Man må derfor ikke tillægge Gud noget, som er i uoverensstemmelse med naturens ufravigelige love. Man vil eksempelvis ikke, som de vantro kristne påstår, kunne elske sin næste, som sig selv, dersom man med sine vantro handlinger har fået de psykiske lovmæssigheder imod sig. For dén vil for altid have mistet evnen til at elske sig selv. Men også alle mulige andre. Herunder sine egne børn. Dén er til gengæld nu med sin psykisk afvigende adfærd blevet en reel trussel mod den naturlige evne til kærlighed. Som Gud gav mennesket som udgangspunkt. Der er derfor også en fatwa i form af en ubetinget dødsdom for de afvigende at udlede af de af Gud skabte evolutionære naturlovmæssigheder.

 

I den kristne bibel er denne fatwa direkte formuleret. Hvor Gud siger til Adam, at dersom han spiser af Kundskabets Træ på godt og ondt….. Da SKAL han dø!

Da denne tekst til fulde bekræftes af naturens lovmæssigheder, da er der ingen tvivl om, at det er Guds vilje, at de vantro skal dø!

.

Brev til en kristen om den falske kærlighed

https://holmskjold.net/brev-til-en-kristen-om-den-falske-kaerlighed/

.

You may also like...