Børnene, eksperterne og mishandlingen af dem i det unaturlige samfund

De såkaldte “eksperter” evner til nød at se, børnene har stigende problemer i et samfund, der er så unaturligt, det i stigende grad skaber psykisk syge børn på samlebånd.

Men derfra, og til at påpege, at det er hele samfundsindretning, der er sygeliggørende børnene, er der meget, meget langt.

Og det uagtet, at det burde være en helt oplagt kendsgerning! 

.

.

Psykologer uenige:

Har vi opfostret en generation af curlingbørn?

.

Børn og unge er mere selvstændige end nogen sinde før, lyder det fra en lektor i psykologi, der kalder ‘curlingbegrebet’ en “forkert diskurs”.

Eksemplerne er ellers mange:

– Vores 17-årige datter og 10 veninder stod tredje i køen og blev mast. Folk ligger presninger og reserverer til udestuer m.m. Nu må ledelsen gribe ind. Det er ikke i orden, at unge mennesker skal have sådan en førstegangsoplevelse.

Denne besked på Roskilde Festivals Facebook-side er blot et af mange eksempler på, at forældre i år klager på vegne af deres festival-børn. Samtidigt er det et eksempel på, at de unge mennesker på festivalen bliver pakket mere ind i vat end nogen sinde før, sagde festivalens talskvinde, Christina Bilde, i går til DR Nyheder, og opfordrede til, at forældrene i stedet skal lade de unge løse problemerne i fællesskab.

Eksemplet fra Roskilde Festival er da heller ikke første gang, og debatten om de overbeskyttende forældre blusser løbende op i mediemøllen, og begreberne “curlingforældre” og “curlingbørn” er ofte løftestang for debatten.

Blandt andet omtalte DR Nyheder i 2013, at Syddansk Universitet i stigende grad oplever, at børn, der begynder en uddannelse, bliver overbeskyttet af deres forældre, lige som Roskilde Festival også tidligere har været omdrejningspunktet for en debat.

Men passer det, at forældre i stigende grad overbeskytter deres børn?

Det mener Grethe Kragh-Müller, der er lektor i psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og som har skrevet flere bøger om børn og opdragelse, ikke det er.

– Der er ingen undersøgelser, der viser, at forældre er så overbeskyttende, at deres børn ikke bliver selvstændige. Tværtimod klarer vores unge sig rigtig godt ude i verden, viser undersøgelser. Og det er netop, fordi de er så selvstændige, postelerer hun.

.

De fleste af verdens ledere er alvorligt psykisk syge.

.

Var naturen således indrettet, at børnene selv kunne vælge deres forældre, ville danskerne stort set være barnløse, og muslimerne udover alle grænser beriget med børn.

Men sådan er naturen ikke indrettet, hvorfor de danske børn må tage til takke med “det” de får, og “det” bliver kun ringere og ringere.

Naturlighed hos mennesket er ikke et begreb ret mange kender til, hvorfor man eksempelvis aldrig ser psykologerne gå i brechen for at forsvare den menneskelige naturlighed i forhold til samfundsudviklingen.

Det skyldes ikke kun de lever fedt som “behandlere” af de mange psykisk syge mennesker. Men skyldes primært, at de ikke selv ved, hvad den menneskelige naturlighed oprindelig er for en størrelse.

.

Lidt om narcissismens forældre og deres forkerte børn

.

Intet belæg for debatter om curlingforældre

Lektoren mener dog godt, at man kan diskutere, om det er en smule for overbeskyttende at klage over, at ens barn ikke har fået en teltplads på Roskilde Festival. Men her stopper forargelsen brat.

– Er det her ikke lidt at lave en nyhed ud af noget, som der ikke rigtig er en nyhed i, siger Grethe Kragh-Müller.

På spørgsmålet: Man bruger jo ofte begreberne curlingbørn og curlingforældre i de her debatter. Hvad tænker du om dem?

– Det er et totalt uvidenskabeligt begreb, og der er ikke nogen forskning omkring det. – Det er en negativ diskurs, der opstår, fordi nogen siger det, og synes, at det er sjovt. Så bliver det brugt mange gange, og det får os til at tro, at der er noget i det. Og det er der i hvert fald ikke videnskabelig belæg for at tro, siger hun.

Der er lektor i psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet(!)

.

Narcissismen skaber infantilitet og manglende realitetssans.

Desuden rummer den ikke empati – der er forudsætningen for en naturlig forældreevne.

.

Modsat tidligere er børnene ikke længere afgørende for familiens overlevelse

Grethe Kragh-Müllers opfattelse om fænomenet curlingbørn og -forældre bliver naturligvis ikke delt alle steder blandt fagfolk.

Psykolog og parterapeut John Korsaa, der også har skrevet flere bøger om børneopdragelse, mener nemlig, at vi ser en negativ udvikling i den måde, som forældre opdrager deres børn.

– Problemet er, at børnene ikke får mulighed for at tackle de udfordringer, de møder. Forældrene er hele tiden over deres børn, og det er meget skidt for børnene, siger han og pointerer, at langt størstedelen af danske forældre har en sund og god børneopdragelse, siger han.

Lektor i psykologi Grethe Kragh Müller mener, at børn er langt mere selvstændige end tidligere, og der ikke er noget belæg for, at vi ser en negativ udvikling. Har hun en pointe?

– Jeg tror også, at de fleste børn og unge er mere selvstændige. Men der er flere aspekter i det. Børn er dygtigere og ved mere end nogen sinde, men følelsesmæssigt er de mere handicappede end tidligere. Unge har nogle kæmpe udfordringer i dag, og dem er de nødt til at blive konfronteret med, siger psykolog John Korsaa.

På Roskilde Festivals Facebook-side er der et eksempel på, at en forælder klager over, at hendes 17-årige datter ikke har fået en teltplads. Hvad tænker du om det?

– Nu kan der være mere til opslaget, som vi ikke kender til. Men min generelle holdning er, at dem, der skal på Roskilde Festival, må man formode kan klare sig selv. De er 17 år gamle, så det må de selv finde ud af, siger han.

Kan man ikke vende den om og sige, at det her er en form for kærlighedserklæring, hvor forældrene vil deres børn det bedste?

Det er noget sludder. Kærlighed er ikke kun noget med, at man hele tiden skal nusse folk bag ørerne. Kærlighed er i lige så høj grad, at man udfordrer dem og lade dem leve livet på deres egne betingelser, siger psykologen.

Kilde: dr.dk

.

Børnene vælger ikke deres forældre….

Og har kun det at give videre til deres børn, som de selv fik….

Det skyldes den sociale arv.

.

Flere og flere unge bliver diagnosticeret med depression.

Samfundsindretningen er bestemt heller ikke for børn.

.

Fra 2000 til 2013 er andelen af unge i alderen 15 til 19 år, som er blevet udskrevet fra en psykiatrisk klinik med en depressionsdiagnose, tredoblet.

Der er sket en stigning i antallet af indlæggelser på grund af depression blandt unge ned til 15-års-alderen.

Der er  stigende antal unge kvinder begynder allerede fra 15-års-alderen at tage antidepressiv medicin.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Rigshospitalet. Selvom tallene går fire år bagud, er der god grund til at antage, at billedet formentlig er det samme i dag, da salget af antidepressiv medicin i 2016 lå på samme høje niveau.

– Det er bekymrende, og det er et problem, at så mange unge mennesker oplever symptomer, som er forenelige med depression, siger professor i psykiatri Lars Vedel Kessing, der har arbejdet med forskningsprojektet.

Han hæfter sig ved, at de unge piger og drenge i den periode af deres liv er i puberteten, og at de derfor er særligt sårbare.

– Det er der, de skal udvikle sig, og det er derfor en ekstra udfordring for dem at slæbe rundt på en depression, siger Lars Vedel Kessing.

.

.

Mange unge oplever et stort pres

Forskerne ved ikke, hvorfor flere unge får en depressionsdiagnose. Men Lars Vedel Kessing peger på, at der kan være flere årsager til det. Den ene kan være, at det er blevet mindre tabubelagt at søge om hjælp, siger han.

– Den anden er, at de i højere grad føler sig udsatte. De oplever større krav og mere stress, som kan resultere i depression, siger han, men understreger, at det er gisninger, og at forskningen ikke har undersøgt årsagerne.

Hos foreningen Bedre Psykiatri mener man også, at det skyldes et pres, som de unge oplever.

– De unge er meget pressede i deres hverdag. Der er rigtig mange krav til dem. Der er eksamener og krav: Hvordan skal jeg være, hvordan skal jeg klare mig, hvordan skal jeg se ud, har jeg venner nok, er jeg alene, kan jeg stifte en familie på et tidspunkt?, siger landsformand i Bedre Psykiatri, Birgit Elgaard og tilføjer:

– De år er nok nogle af det mest følsomme i et barns liv.

.

.

Uanset årsagen til depressionen, er det vigtigt at få stillet diagnosen så hurtigt som muligt, så man kan komme i behandling, slår eksperterne fast.

– Den store udfordring er at opspore det så tidligt, at du kan nå at behandle det, inden det bliver til en svær depression, siger Birgit Elgaard og fortsætter:

– For det er sådan, at hvis du først bliver ramt af en depression, så er det noget, der vil forfølge dig i årene fremad, og du vil altid være mere disponeret for et tilbagefald senere hen.

En depression kan både få betydning for de unges uddannelse, arbejdssituation og sociale relationer, forklarer Lars Vedel Kessing.

– Det er selvfølgelig et problem, at der er flere unge, der er kommet i behandling. Det er et problem, at det er så mange, siger han.

– Vi ved, at depression er en stor riskofaktor på længere sigt i forhold til at ende med at få førtidspension. Nu er det jo bestemt ikke alle, det går så grelt for, og man må jo vende det om og sige, at det er godt, de får behandling, fortsætter han.

Derfor opfordrer han til, at man kontakter sin egen læge og fortæller om det, hvis man mistænker, at man har en depression.

– Det er ikke noget, man skal skamme sig over. Det er ikke noget man skal føle skyld over. Man skal fortælle om det, og så kan den praktiserende læge finde ud af hvilken hjælp man har brug for.

Kilde: dr.dk – Kilde: jyllands-posten.dk

.

Børnenes opvækst skal tilpasses de kapitalistiske krav, og ikke den den naturlige opvækst, som kun de færreste i dag ved hvad var.

.

Børneminister: Vores unger skal kunne spise aftensmad og overnatte i børnehaven

Mai Mercado (K) vil gerne have, at flere forældre kan få passet børn på skæve tidspunkter.

På Skovbrynets Børnehus i Nyborg kan forældre få børnepasning døgnet rundt.

Den mulighed skal flere forældre have, hvis det står det til landets børne- og socialminister, Mai Mercado (K).

Hun præsenterer i dag et katalog med en række eksempler på, hvordan kommuner og institutionerne laver mere fleksible pasningstilbud.

Hendes håb er, at kommunerne bliver mere fleksible, så flere familier kan få enderne til at nå sammen.

– Det skal gerne være sådan, at åbningstiderne afspejler, at der også er forældre med skæve arbejdstider, mener hun.

En af de forældre, der har brug for udvidet børnepasning, er Jesper Ottesen, som er alenefar efter en skilsmisse.

Han valgte at flytte 50 kilometer for at kunne bruge Skovbrynets tilbud.

– Det var den eneste løsning. Alternativt skulle jeg have opsagt mit arbejde, fortæller han.

Han var skeptisk, da han første gang hentede sin søn en sen aften.

– Der var noget samvittighed, som man skulle bearbejde som forælder, siger han og uddyber, at der stadig bliver fire timers kvalitetstid med sønnen hver dag.

Det koster 1.400 kroner ekstra om måneden, men så er det også kun søndag, hvor børnene ikke kan blive passet.

Mai Mercado håber også, at der kan gøres op med, hvordan vi ifølge hende ser på forældre, som afleverer børn til pasning ved aftensmad- og puttetid.

– Der er noget kultur, vi skal have gjort op med. Man er ikke en dårlig mor eller dårlig far, fordi man benytter sig af pasningstilbuddet, mener hun.

Kilde: dr.dk

.

Når naturligheden i opvæksten er ikke-eksisterende….

Bliver det unaturlige det naturlige.

Det skyldes den sociale arv.

.

Stor risiko for at børn mistrives i skilsmisser

Højt konfliktniveau i en tredjedel af alle skilsmissesager i Statsforvaltningen

Der er stor risiko for mistrivsel for børnene i 30 procent af de skilsmisser, der ender i Statsforvaltningen. Og i 10 procent af sagerne er der ligefrem fysisk eller psykisk vold. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

– Det er overraskende og nyt for os, at så mange børn i den her gruppe er i dårlig trivsel, siger seniorforsker Mai Heide Ottosen, der er en af forfatterne til rapporten.

Omkring 25 procent af alle skilsmisser ender i Statsforvaltningen, fordi forældrene her brug for hjælp til at håndtere situationen. SFI har undersøgt 1.500 skilsmissesager i Statsforvaltningen og er nået frem til, at familierne kan deles ind i tre næsten lige store grupper. Én uden nævneværdige konflikter, én hvor forældrene har store indbyrdes konflikter, men ikke andre problemer. Og så den sidste tredjedel med tunge problemstillinger.

– Her fortæller forældrene selv om manglende omsorg for børnene, om alkohol- og stofmisbrug, hyppig forekomst af psykisk sygdom og et ekstremt højt konfliktniveau mellem forældrene, siger Mai Heide Ottosen.

I 10 procent af skilsmissefamilierne er der fysisk eller psykisk vold.

.

.

Risiko for at børnene tager skade

– De her børn er i stor risiko for at mistrives. Og vi ved fra undersøgelser, at de kan tage skade af at se vold mellem forældre, ligesom børnene selv bliver mere eksponerede for vold og overgreb i de familier, siger seniorforskeren.

Mai Heide Ottosen håber, at den nye SFI-rapport kan øge opmærksomheden på, at det er vigtigt at få øje på faresignalerne tidligt og sætte ind med hjælp til børnene.

Børne- og socialminister Mai Mercado kalder det alvorligt, at så mange skilsmissebørn befinder sig i familier med misbrug, psykisk sygdom, højt konfliktniveau og vold.

– Det er nødvendigt at tage bedre hånd om børnene, siger Mai Mercado.

.

Narcissismen gør parforholdet er et skuespil

.

Behandler-systemet skal hjælpe børnene

I løbet af den kommende tid vil hun præsentere et samlet udspil om rammerne for en ny måde at håndtere skilsmisser i Statsforvaltningen på. Et af elementerne bliver en ny, særlig børneenhed, der skal have fuldt fokus på børnenes trivsel. Enheden skal bestå af børnesagkyndig socialrådgivere og børnepsykologer.

– De skal tale med barnet og have fuldt opmærksomhed på, at barnet kommer så godt gennem hele skilsmissen som muligt. Jeg tror, det er afgørende vigtigt med sådan en fokuseret indsats, siger Mai Mercado.

Børnenheden får også til opgave at spotte børn, der er i risiko for mistrivsel og hjælpe dem videre til andre tilbud, hvis det er nødvendigt.

– Ingen børn fortjener et dårligere liv, bare fordi deres forældre bliver skilt, siger Mai Mercado.

Seniorforsker Mai Heide Ottosen fra SFI glæder sig over udsigten til en særlig børneenhed i skilsmissesager.

– Det lyder som en rigtig god idé. Det er vigtigt, at barnets perspektiv bliver varetaget, så der kan blive sat ind ud fra, hvad der er til barnets bedste, siger hun.

Kilde: dr.dk

.

Da samfundet gik fra bondesamfund til industrisamfund,

blev børnene i stigende grad uden betydning for familien.

.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er besvaret af 531 danske børnehavebørn.

I en ny undersøgelse fra Børnerådet siger over hver tredje af de adspurgte børn, at de ikke føler, deres forældre har god tid til dem.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er besvaret af 531 danske børnehavebørn. Samtidig er der foretaget interviews med 33 børn i alderen fire til seks år.

Over halvdelen af alle børn i en ny undersøgelse fra Børnerådet har prøvet at komme syg i børnehave, og hvert 10. barn har oplevet det mange gange. Undersøgelsen, der er foretaget blandt 531 børnehavebørn, viser også, at det stadig er mor, der tager langt de fleste syge- og fridage med børnene.

.

Offentliggjort 29. september 2010

.

En dag på børnehavens sofa med varm pande og sløj krop er noget, mange børn har prøvet. Over halvdelen – 56 pct. – af børnene i Børnerådets undersøgelse har prøvet at komme syg i børnehave, og hvert 10. barn har prøvet det mange gange.

Børnerådets nye undersøgelse tager temperaturen på børnehavebørns oplevelse af balancen mellem familie- og arbejdsliv, og børnenes svar tegner et billede af forældre, der gerne tager en fridag, leger og laver mad sammen med dem. Men forældrenes travlhed og arbejde fylder massivt i børnenes fortællinger om hverdagen, og særligt når børnene er syge, kniber det for forældrene med at få enderne til at nå sammen.

.

Teknologien er ikke løsningen, men problemet!

.

Det får Børnerådets formand Per Larsen til at efterlyse bedre muligheder for at forældre kan blive hjemme med deres syge børn:

”Det er helt urimeligt, at det er så udbredt at sende syge børn i institution. Vi bliver nødt til at skabe nogle rammer, der gør, at børn kan få lov til at være syge, uden at familierne skal opleve det som et kæmpe pres. Jeg efterlyser en langt mere aktiv familiepolitik i Danmark, så forældre kan tage de sygedage, som barnet har behov for, siger han.”

43 procent af børnene fortæller, at deres forældre har ’rigtig meget travlt’, og hver tredje fortæller, at deres forældre ikke har god tid til at være sammen med dem. Det gør dem typisk kede af det, forvirrede eller bekymrede. Selvom både mor og far som oftest har arbejde, viser undersøgelsen, at det stadig er mødre, der tager størstedelen af omsorgsopgaven med børnene, og at de traditionelle kønsrollemønstre på nogle områder lever i bedste velgående. 67 procent af børnene svarer, at mor oftest passer dem, når de er syge, og kun 17 procent svarer, at far oftest passer dem. Mor tager også oftest en fridag med barnet.

”Det er opsigtsvækkende, at fordelingen stadig er så skæv. Danske fædre holder den korteste barsel i norden, og jeg tror, det er et af de steder, vi skal starte med ændringer. Vi ved fra vores nordiske naboer, at når fædre tager længere barsel, så bliver det også mere almindeligt og acceptabelt, at fædre tager sygedage og drager omsorg i hverdagen på lige fod med mødre,” siger Per Larsen.

Undersøgelsens hovedresultater:

  • 67 procent af børnene fortæller, at de oftest bliver passet af mor, når de er syge. 17 procent fortæller, at de oftest   bliver passet af far.
  • 56 procent fortæller, at de har prøvet at komme i børnehave, selvom de ikke var raske. 12 procent har prøvet det mange gange. 43 procent fortæller, at forældrene har ’rigtig meget travlt’.
  • 76 procent har prøvet at holde fridag med mor, og 61 procent har prøvet at holde fridag med far.
  • Over halvdelen af børnene mener, at både mor og far har god tid til at være sammen med dem. Dog svarer over hver tredje, at deres forældre ikke har god tid til at være sammen med dem.
  • Forældrenes travlhed gør typisk børnene kede af det, forvirrede og bekymrede.
  • Tæt på en femtedel fortæller, at de aldrig laver noget sjovt sammen med deres forældre.

Om undersøgelsen:
Analysen bygger på kvantitative data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 531 børn fra 41 daginstitutioner og kvalitative data fra interview med 33 børn i 4-6 års-alderen.

Du finder undersøgelsen her.

.

I et kapitalistisk samfund er der ikke tid til at være børn.

Skolen er blevet en indoktrineringsanstalt

Det kan ikke understreges tit nok.

Børn behøver ikke at lege – for at blive noget stort i samfundet.

Fogh-doktrinen i uddannelsen var forudset

..

– Min far kigger meget på sin telefon, og min mor kigger meget på sin computer

Forældre har alt for travlt og ikke nok tid til deres børn. Det siger børnene selv i en ny undersøgelse.

Kom nu, tjep tjep, skynd dig.

Sådan lyder mantraet i mange hjem, når børnefamilie og arbejde skal gå op i en højere enhed.

Det afspejler sig i en ny undersøgelse foretaget af Børnerådet, hvor næsten halvdelen af de adspurgte børn fortæller, at deres forældre har “rigtig meget travlt”.

– Tænk sig, hvad forældrene går glip af, og i høj grad hvad børnene går glip af. Det er et tegn på, at presset er for hårdt, og man prioriterer forkert, siger formanden for Børnerådet, Per Larsen.

.

Når naturligheden i opvæksten er ikke-eksisterende….

Bliver det unaturlige det naturlige.

Det skyldes den sociale arv.

.

Mobil og computer tager tiden

I undersøgelsen, der er lavet blandt danske børnehavebørn, svarer en stor del også, at deres travle forældre ikke har tid nok til dem.

– Så skal vi skynde at tage tøj på, og så skal vi skynde os over i børnehaven. Vi har næsten altid travlt, siger Sabine på fem år.

Hun kunne godt tænke sig, at hendes mor og far havde tid til at lege og spille nogle flere spil. Sabine og børnehaveveninden Emma er dog heller ikke i tvivl om, hvad det er, der tager forældrenes tid.

– Min far kigger meget på sin telefon, og min mor kigger meget på sin computer. Så det er mest far, der putter, siger Emma på fem år.

.

 

.

Når børnene går rundt og føler, at forældrene ikke har tid til dem, kan det ifølge børnepsykolog Charlotte Diamant få konsekvenser både på kort og på langt sigt.

– Det giver en indre uro, der i længden kan gå ind og påvirke barnets selvværd og gøre det meget opmærksomhedskrævende, fordi der mangler tryghed og ro fra forældrene, siger hun.

Hun forklarer samtidig, at børn ikke rigtigt forstår det at have travlt, men at de sagtens kan blive stressede alligevel.

Det vækker ikke begejstring hos Per Larsen, at det er så mange børn det drejer sig om, og han mener, at forældrene må tage sig selv i nakken.

– Det er i forvejen et begrænset antal timer, man har til rådighed. Så det er brandærgerligt, at man ikke disponerer sin tid anderledes formanden.

Det behøver ikke være noget særligt, man laver. Bare det at se fjernsyn sammen kan give det nærvær, som børnene efterspørger, forklarer han.

Alligevel mener han ikke, at ansvaret kun ligger hos mor og far. Men at det kalder på en god, solid familiepolitisk debat om forældrenes muligheder for at tilrettelægge deres arbejdstid.

Kilde: jyllands-posten.dkKilde: dr.dkKilde: nyheder.tv2.dk

.

Pernille fik en depression som 16-årig – jeg havde bare lyst til forsvinde

Skolens hysteri kan skabe en generation af robotter

Socialdemokratiet vil tvinge børn med indvandrerbaggrund i vuggestue

Børnetelefonen gløder-børn-ringer ind når de er bange

Danske børn fødes ind i en kaste og bliver der resten af livet

Psykolog: Vi mangler robuste børn

Læge advarer: Tablet børn risikerer at blive dårlige til at tage en uddannelse

Næsten hver anden er blevet gramset på i byen

Vil du være min sugardaddy-teenagere og andre hadgrupper

.

Og så kalder de sig forsker, eksperter, specialister etc.

.

 

You may also like...