Børnehave mødte ulven – og afbrød turen

.

Som barn har jeg formentligt også fået oplæst Rødhætte og Ulven og lignende historier, men jeg husker det ikke.

Men det jeg så ved i dag er hvordan psykologien virker i forhold at personlighedsdannelsen hos små børn, som jeg selv var for efterhånden mange år siden.

Jeg havde ikke forældre, der gjorde et stort nummer ud af tingene. Faktisk var det sådan, at de ikke gik rundt med en masse frygt for tingene. Måske fordi det var en daglig kamp at få føden på bordet.

For det var smalle kår dengang.

.

.

Set i forhold til i dag, hvor forældrene curler deres børn i lutter overbeskyttelse, var min opvækst ganske anderledes. Jeg fik lov at udforske verden uden anden formaning – Husk at tænk dig om!

Det gjorde jeg ikke altid, og fik de knubs det giver, og nok så vigtigt, den erfaring der opnås… ved at få knubs.

Samt reaktionen: Jeg sagde jo du skulle tænke dig om!

Jeg var vel 8 år, da vi flyttede på landet til et lille hus i kanten af en stor skov, og der skulle ikke går længe før det lykkedes mig at fare vild i den.

Jeg tænkt mig ellers om, og havde med pinde lavet små pile, så jeg kunne finde hjem igen.

Men så var det jeg så en hare på en skovsti. Dybt fascineret listede jeg efter den, og glemte alt om at lave pile.

Lille mig i en stor skov skabte ikke angst. For jeg er opdraget med formaningen: Tænk dig om!

Og tænkningen resulterede i det eneste jeg vidste… at huset lå i skovkanten.

Løsning: Gå i en retning til du kommer ud af skoven og følg så skovkanten til du finder huset.

Jeg valgte beklageligvis den lange rundtur, og det blev mørkt før jeg fandt huset, og fik skæld ud for at komme for sent til aftensmaden. Og efter at have fortalt grunden, fik jeg ros for at have tænkt mig om.

Dette set i lyset af en børnehave, med personale, velvidende, at ulven ikke angriber mennesker – afbrød en udflugt med børnehavebørnene fordi de ser en ulv.

.

Nabo til naturen blev mit hele liv og interesse.

.

Historien er følgende:

Indtil nu har Struer Kommune været næsten ulvefrit område, mens borgere i både Holstebro, Lemvig og Herning kommuner har haft ulven tæt på deres ejendomme adskillige gange, og flere får er blevet angrebet og dræbt af ulve.

Men nu er ulven også kommet til Resen.

Onsdag formiddag mødte personalet og cirka 20 børn fra Resen Friskole & Naturbørnehave ulven, da børnehavegruppen var på tur til en lille sø bag skolen.

– Ulven befandt sig mellem 30-50 meter fra børnene, og de voksne syntes, at det var mærkeligt, at ulven bare blev siddende og observerede dem. Den virkede ikke særligt skræmt, så de afbrød turen, fortæller kasserer Henrik Borg fra Resen Friskole & Naturbørnehave.

Sammen aften afsøgte han og yderligere tre fædre området med en Schweiss-lignende hund, men dog uden at se hverken ulven eller spor efter den.

Bestyrelsen har tilmed skrevet ud til forældrene om episoden, men frygter ikke for børnenes sikkerhed i institutionen, eftersom legepladsen er hegnet ind.

Bestyrelsen har heller ikke truffet nogen beslutning om at ændre på sin praksis med hensyn til ture ud af huset.

Den ubegrundede angst blev ikke mindre af, at ulven blev set igen to dage efter.

To dage efter, fredag formiddag den 4. maj, er en ulv observeret på markerne mellem Resen by og Hedegårdvej.

.https://www.youtube.com/watch?time_continue=13&v=s_F4hbSRqXo

.

De to ulve-observationer har sat tanker i gang hos friskoleformandens hustru, Lene Gravesen.

– Da ulven blev set omme i Nissum, tænkte jeg: Lad den blive der. Nu hvor det er rykket tættere på, og hvor jeg er ude at gå med hunden tre gange om dagen, så tænker jeg da:

Hvornår mon jeg møder den?

Lene og Thomas Gravesen har tre børn, en pige på 11 og to drenge på henholdsvis seks og 13 år.

Er du nervøs for at lade dine børn være ude?

– Nej, ikke i dagtimerne, for der er marker hele vejen rundt, så sker der altid noget – en traktor, der kører eller noget andet.

Men børnene plejer at cykle til spejder hver onsdag, og her skal de igennem “æ hul”. Det kalder vi det sted, hvor ulven er blevet set. Det er et sted på strækningen mellem Resen og Humlum, hvor der er skov til den ene side og mosen til den anden.

Så hvis det fortsætter, så vil jeg overveje at køre dem til spejder, siger Lene Gravesen.

.

.

Angst hos børn overføres fra deres forældre.

Ulven vil aldrig angribe børnene. Hvorfor så påføre børnene denne angst?

Den vil jo gøre de får angsten, hver gang de ser en hund på lang afstand, eller får lyst til at færdes ude på egen hånd for at fiske, går tur i skoven og lignende. 

Hvad skal børn bruge den angst til?

Den angst kan skabe farlige situationer, dersom de en dag uforvarende står overfor en omstrejfende hund, af den mere pågående slags. Der har de ikke brug for angst, for den vil hunden kunne reagere på, modsat ulven, der heller ikke angriber, om du er nok så bange.

Lene Gravesen fremstår som en kvinde, der både har ben i næsen og begge ben på jorden.

Ønsker hun hendes børn skal have det, skal hun vise dem det i sin adfærd, og børnene får det indkodet som en naturlighed.

Det hedder den sociale arv.

Kilde: dagbladet-holstebro.dk

.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

DR-Nyheder: Minister maner til besindighed i ulve-debatten

.

You may also like...