Biologiske våben kan blive terrorens stærkeste våben.

Bekymringen er ikke om terrorister bliver biologer, men om biologer bliver terrorister.

.

Krigen i Syrien er under optrapning disse dage, efter USA rettede et missilangreb mod en syrisk luftbase, som svar på den syriske regerings formodede angreb med kemisk giftgas mod civile.

Angreb med kemiske våben er forbudt ifølge den internationale konvention om kemiske våben (CWC), der trådte i kraft i 1997. Men det har hverken hindret Syrien eller andre stater i at ty til kemisk krigsførelse de senere år.

Lidt anderledes ser det ud med biologiske våben.

Kun ganske få gange har de været anvendt til angreb, siden FN mandag for 45 år siden åbnede for underskrifter på konventionen om biologiske våben (BWC).

Ifølge speciallæge, ph.d. og dr.med Erik Heegaard, der er tidligere overlæge på Center for Biosikring og Bioberedskab, har biologiske våben ellers potentiale til at gøre langt større skade end kemiske våben, fordi de ikke er begrænsende, men kan sprede sig og kan leve i årevis.

Og selvom snakken om truslen fra biologiske angreb fyldte mest lige efter 9/11, hvor alle gik i panik, hvor også Danmark oprettede et bioberedskab, er truslen stadig derude.

Men i de senere år har også den teknologiske udvikling inden for biologisk forskning fået flere til at råbe vagt i gevær.

.

.

Biologiske våben er billige at fremstille, de kræver ikke store fabrikker eller atomanlæg til fremstillingen som andre masseødelæggelsesvåben. De fremstilles typisk i mindre laboratorier, der til gengæld må være udstyrede med sikkerhedsanordninger til forhindring af smittespredning gennem udsugningssystemet eller ved infektion af personalet.

Bakteriekolonier startes på et næringsmedie (som kødsuppe), der så forarbejdes til et brugbart våbenmateriale eller opformeres til større portioner af gift der kan renses op til brug fra fx. B52 bombefly med sprayanordninger.

Butolibakteriens giftproduktion på kødsuppe er industrielt  mere krævende end anvendelsen af ebola eller marburg (flavi virus) i krig, der spredes yderst hurtigt ud fra blot få smittede individer, hvorfor et udbrud så til gengæld kan uddø i tyndere befolkede egne ganske af sig selv pga. den radikale dødelighed og smittespredning.

Vira dyrkes traditionelt på hønseæg. (som influenza, hvis smitstof spredes som dråber fra de inficerede)

Æggene inficeres og oprenses siden hen til meget koncentreret smitstof (ligesom salmonella kan musetyfus-bakterier spredes via brugen af rå æg).

.

.

En sygdom man ikke har hørt så meget om er ornitose (fuglesyge) også kaldet papegøjesyge, selvom den rent faktisk er almindeligt forekommende bl.a. i vildtfuglenes indvolde og medfører en dødelighed på mellem 10 og 40 %, mens de sporadiske udbrud af fugleinfluenza i Asien jo har alarmeret verden talrige gange.

At fugleinfluenzaen udvikler sig til en ny og dermed farlig virustype, beror på forandringer efter overførsel til andre dyrearter, idet disse tjener som levende medier for især vira.

Ved slutningen af 1. verdenskrig (1918-19) døde 20 millioner af influenza under den såkaldte spanske syge, hvilket er mere end det dobbelte af hvad verdenskrigen kostede i menneskeliv. Alene i Danmark døde 14 000 smittede. Soldaterne fra fronten i Europa medvirkede til at udbrede smitten, ligesom lejesoldaterne 500 år før.

Denne nye udgave af influenza fik sit navn af at den først erkendtes i Spanien. Ordet influenza betyder egentlig “stjernernes (dårlige) indflydelse” og virustyperne deles i A og B typer.

Farligheden er ofte stor: 0,03 milligram difteritoxin udgør en dødelig dosis, så 1 kg kan dræbe op til 40 mio. mennesker, men ved smitte gennem luften vil antallet dog være en del lavere, pga. problemet med at skaffe en effektiv udspredelse over større arealer. Butoli- dvs. såkaldt pølsegift vil virke noget kraftigere.

De rå naturlige materialer som fugleklatter med papegøjesygesmitte (også kaldet fuglesyge) indeholder 20 mio. indåndingsdoser pr.cm3 og det vil sige at selv med en så lav virkningsgrad som 0,01 % ville antallet af tilfælde være overordentlig højt og da dette virus let fremstilles i litermængder på små viruslaboratorier vil fuglesyge  således udgøre et farligt våben i fx. bomber eller især klimaanlæg, hvorfor farligheden må sammenlignes med atomvåben.

.

.

Med den øgede tilgang til moderne værktøjer øges risikoen for, at eksempelvis terrororganisationer skaber sig adgang til biovåben.

– Det er et kæmpe spørgsmål, men det er ikke helt løgn, at man kan forestille sig, at de her teknologier kan udnyttes til ubehagelige formål, siger Jacob Giehm Mikkelsen, der forsker i CRISPR ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Han understreger dog, at man skal være yderst påpasselig med at male død og ødelæggelse på væggen:

– Det kræver trods alt, at man har basal viden om, hvordan genredigering og CRISPR virker, før man kan udnytte det, siger han.

På Center for Syntesebiologi på Københavns Universitet maner professor i plantebiokemi og leder af centret, Birger Lindberg Møller, også til besindighed.

– Selvfølgelig kan man bruge teknologi til at gøre skade, og syntese-biologen kan bruges til at udvikle målrettede biologiske våben, men man kan også bruge en hammer til både at bygge hus og slå folk i hovedet med. Også CRISPR teknologien har mange begrænsninger. At genredigering er blevet nemmere, betyder bestemt ikke, at det er let, siger han.

.

.

– Bekymringen er ikke om terrorister bliver biologer, men om biologer bliver terrorister, siger Erik Heegaard, der især betragter den udbredte tilgængelighed af viden som problematisk:

– Der ligger to komponenter til baggrund for et biologisk terrorangreb: Intention og evner, siger han.

– Evnerne er en anden ting. Men alt andet lige er viden i højere grad blevet hvermandseje. Internettet kan give dig en komplet genetisk sekvens på koppervirus, siger Erik Heegaard.

– Al teknologi kan bruges til gode såvel som onde ting, understreger Birger Lindberg Møller.

Derfor har de amerikanske myndigheder bl.a. inviteret de såkaldte biohackere (en global bevægelse af en slags gør-det-selv biologer, der eksperimenter med bioteknologi og deler viden) med i undersøgelser af, om syntesebiologi er noget, man skal være opmærksom på.

– Åbenhed er vigtigt. Og vi forskere har også et stort ansvar for at nå ud til offentligheden og særligt unge mennesker, så det får indflydelse på teknologiens udvikling, siger Birger Lindberg Møller.

Og intentionen er der. Sidste år var der mere end ti terrorangreb i Europa. Truslen er ikke nødvendigvis blevet større end tidligere, men den er til stede.

– Hvis du vil demonstrere sårbarhed, behøver dit våben ikke være specielt avanceret, siger Erik Heegaard.

Man kan eksempelvis “bare” samle en hundelort op og smide den i en drikkevandsforsyning. Det er nok til at gøre folk syge og udstille, at et samfund er sårbart overfor angreb.

I den lidt mere sofistikerede ende nævner han et angreb fra USA i 1984, hvor en religiøs kult inficerede en salatbar med salmonella før et lokalvalg, så folk blev syge og ikke kunne stemme.

Hvorvidt planen lykkedes, står hen i det uvisse, men mere end 700 mennesker blev forgiftede.

– Hvis dit mål er fysisk ødelæggelse, er miltbrand oplagt, fordi det volder stor forurening og er nærmest umuligt at rydde op, siger Erik Heegaard.

.

.

I 2001 modtog bl.a. det amerikanske senat og flere amerikanske medier breve med miltbrand-sporer, der formentlig var sendt af en forsker fra den amerikanske hær, som begik selvmord, inden han blev sigtet.

Fem døde, og tabloid-mediet National Enquirer, der modtog et af brevene, brændte alle sine dokumenter, fordi man frygtede, at miltbrandsporerne, som kan overleve i årtier, havde spredt sig.

Mediet forlod desuden den bygning, hvor episoden var sket.

De samlede omkostninger til oprensning efter syv miltbrandbreve i USA oversteg to milliarder kroner og omfattede både en del af senatet, private kontorbygninger og et stort postkontor, fortæller Erik Heegard.

.

.

Sygdommen kopper blev officielt udryddet i 1980, men vira findes stadig på lager i USA og Rusland, og kan genskabes i en ændret genetisk version.

– Hvis du fx er en terrororganisation eller en dommedagskult og vil forårsage mest mulig sygdom og død, er koppe-virus oplagt. Det er stabilt, enormt smitsomt og umuligt at styre. Der findes desuden ingen behandling, kun en vaccine, siger Erik Heegaard.

Derfor kan angriberen selv være vaccineret, mens ofrene ville være chanceløse.

Dødeligheden hos de smittede er på omkring 30 procent.

Kilde: illvid.dkKilde: videnskab.dkKilde: dr.dkKilde: d-g-k.dkKilde: ing.dkKilde: dr.dk

.

Klimakommissær Connie Hedegaard var i Clement Søndag (DR1 5.2.2012) mellem linjerne røbende, at det politiske system var så himmelråbende langsomt reagerende i forhold til klimaændringerne, at vi ikke blot får en temperaturstigning på 2 grader, men en fortsat stigende temperatur op mod de 6 grader, som minimum. Hun sagde det ikke direkte, men det blev alligevel signaleret.

Hun mente ikke, at der var andre muligheder, end den politiske.

Det er så ikke rigtigt…..!

Bekæmp kapitalismen med alle midler

.

You may also like...