Bidens klima-topmøde druknede i dårlige nyheder

USA’s præsident, Joe Biden, har præsenteret et forslag om at investere 2000 milliarder dollar i landets økonomi de kommende otte år. Der skal blandt andet bruges på at omlægge USA’s økonomi og give infrastrukturen samt energi- og klimaområdet et løft.

 

USA’s præsident har indkaldt til klimatopmøde.

Månederne forud for mødet har budt på den ene stærkt bekymrende nyhed efter den anden.

 

Menneskets enfoldighed.

Statsminister Mette Frederiksen og FN generalsekretær António_Guterres

Mængden af dårlige nyheder i rapporten fra WMO er så omfattende, at FN’s generalsekretær Antonio Guterres kom med en stærk appel på Twitter ved udgivelsen.

– 2020 var et hidtil uset år med ekstremt vejr og klimakatastrofer. Årsagen er klar: Forstyrrelser af klimaet, der er forårsaget af menneskelig aktivitet, menneskers beslutninger og menneskers tåbelighed.

2021 skal være handlingens år. Lad os alle forpligte os til at stabilisere vores klima og afslutte vores krig mod naturen, skrev han.

Men pandemier varer ikke evigt, og når der kommer gang i verdensøkonomien igen senere på året, ser det ud til, at der kommer ekstra fart på udledningen af drivhusgasser.

Faktisk ser stigningen i CO2-udslippet i 2021 ud til at blive det næststørste, der nogensinde har været på et enkelt år. Det skriver Det Internationale Energiagentur (IEA) i en rapport, der udkom 20. april.

– Efterspørgslen på alle slags fossile brændstoffer ser ud til at stige signifikant i 2021. Efterspørgslen på kul alene ventes at stige med 60 procent mere end alle typer grøn energi til sammen, skriver IEA i rapporten.

Det bliver formentlig også CO2-udslippet fra fossile brændstoffer, som Joe Biden vil forsøge at gøre noget ved på topmødet.

.

.

Videnskabsfolk fra det meste af verden er enige om, at det er nødvendigt, og FN’s generalsekretær Antonio Guterres sagde tidligere på ugen, at vi er tåbelige, hvis vi bliver ved med at ignorere klimaforandringerne.

– Klimaet ændrer sig, og effekterne er allerede alt for kostbare for såvel menneskene som planeten, sagde generalsekretæren tidligere mandag, hvor WMO udgav sin egen rapport om, hvordan klimaforandringerne påvirkede kloden i 2020.

Ifølge Antonio Guterres skal den globale udledning af CO2 helst være skåret ned med 45 procent et godt stykke tid, inden vi når frem til år 2030.

Det så godt ud et lille øjeblik

Hvis nogle af topmødedeltagerne troede, at det store udbrud af coronavirus med sine nedlukninger og begrænsede rejseaktivitet har haft større betydning for klodens klima, ser det ud til, at de bliver skuffede.

Godt nok var der nogle dage i foråret 2020, hvor størstedelen af klodens fly blev stående på jorden.

Og hvor mængden af smog i Indien faldt så meget, at man kunne se Himalaya 200 kilometer væk.

Men temperaturen på jordkloden så ikke ud til at falde af den grund.

2020 blev det næst-varmeste år, der nogensinde er målt på jordkloden, kun overgået af 2016, og på trods af pandemien faldt udslippet af drivhusgasser kun lidt.

 

2020 var et hidtil uset år med ekstremt vejr og klimakatastrofer

Antonio Guterres, generalsekretær, FN

 

.

.

Ønsket CO2-udslip frem til 2030

Hvis CO2-udledningen skal falde med 45 procent frem mod 2030, kræver det et dyk på cirka samme størrelse som under coronapandemien… hvert år!

Der er formentlig ingen af stats- og regeringscheferne på klimatopmødet, der synes, at det ser nemt ud at få grafen til at dykke så meget, men de kommer under pres – blandt andet på grund af rapporten fra FN’s meteorologer.

WMO beskriver nemlig også de hændelser i 2020, som er konsekvenser af klimaforandringerne.

Rapporten fra WMO forsøger at identificere, hvordan kloden påvirkes, når temperaturen stiger, og den udkommer, netop som USA’s præsident har indkaldt stats- og regeringschefer fra en lang række lande til virtuelt klimatopmøde torsdag 22. april.

Græshoppesværm i Kenya

– De usædvanlige vejrforhold ved Den Arabiske Halvø i efteråret 2019 skabte stærke cykloner og voldsom regn, hvilket resulterede i mere plantevækst end normalt. Dette skabte idéelle forhold for ørkengræshopper, skriver WMO i sin rapport.

Sværmene opstod formentlig først i Yemen, hvorfra de pludselig kunne brede sig uhæmmet, komme til områder, de ellers ikke plejer at nå, for så formere sig der.

Og det er ikke kun ud for Den Arabiske Halvø, at temperaturerne i havet har været usædvanlige i 2020.

– Omtrent en femtedel af havet på jordkloden oplevede en marin hedebølge på en hvilken som helst dag i 2020, skriver meteorologerne.

Det er havvandet, der lige nu absorberer 90 procent af den temperaturstigning, som drivhusgasserne i atmosfæren fører med sig, og hvis man ser på gennemsnittet af vandtemperaturerne kloden rundt, er de ifølge WMO aldrig blevet målt højere end i 2020.

 

Ødelæggelser ved en dæmning i Bangladesh efter tyfonens hærgen.

Ekstreme temperaturer

Også på land var der hedebølger, og 2020 bød på en hel del af de ekstremer, der er kendetegnende for klimaforandringerne.

Der var for eksempel usædvanligt varmt nord for polarcirklen, hvor den lille by Verkhoyansk målte 38 graders varme 20. juni.

En måned senere blev der målt nogle lidt mere beskedne rekorder på 21,9 grader i polarbyen Eureka i Canada og 21,7 grader i lufthavnen på Svalbard.

De høje temperaturer nord for polarcirklen medførte store naturbrande i det arktiske område. Ifølge WMO var det den værste sæson for brande i de 18 år, der er blevet målt.

Lidt længere sydpå, i Asien og Europa var det også varmt, og vinteren 2020 endte som den varmeste, der nogensinde er registreret på de to kontinenter.

Også i Amerika blev der målt usædvanlige temperaturer – et af stederne var på klodens varmeste sted i Death Valley, hvor termometeret nåede op på 54,4 grader 16. august, hvilket er den højest målte temperatur i 80 år.

Langt værre ser det ud med alt den is, der smeltede fra Grønland, Arktis, Antarktis og klodens gletsjere i 2020.

Grønland alene mistede ifølge WMO 152 gigatons is sidste år, mens Antarktis mistede op mod 225 gigatons, og isdækket på Det Arktiske Hav nåede sin næstmindste udstrækning i den tid, der er blevet målt.

Det kunne en polarekspedition dokumentere med billedet herunder. Det er taget lige på den geografiske nordpol, hvor der ikke var nogen fast is i sigte.

.

.

Regn, orkaner, tørker og brande

I Storbritannien var det ikke varme, men regn, der satte rekord, og 3. oktober blev den vådeste dag, der nogensinde er målt i kongeriget med et dagsgennemsnit på 31,7 millimeter.

Også på større skala kommer WMO med bekymrende observationer.

For eksempel bød orkansæsonen i Atlanterhavet på hele 30 storme i 2020, hvilket også er rekord.

I Sydamerika var der til gengæld ekstrem tørke, og WMO anslår, at det alene i Brasilien kostede i omegnen af tre milliarder dollar, mens Argentina, Uruguay og Paraguay også blev ramt.

Også i det vestlige USA var der tørt, og det var medvirkende årsag til de største skovbrande i landets historie.

I Indien og Bangladesh bød 2020 på cyklonen Amphan, der endte som det dyreste stormvejr nogensinde i de to lande, ifølge WMO.

Også Filippinerne blev ramt af en cyklon – den hed Goni og blev målt som en af de kraftigste, der nogensinde har ramt land.

Kilde: nyheder.tv2.dk – Kilde: iea.org – Kilde: public.wmo.int – finance.yahoo.com – Kilde: noaa.gov

.

Det er den rene børnehave, der skal tage ansvar.

I dag fredag har Danmark opbrugt sin del af naturressourcer for hele 2021

.