Barnets ret til at blive en psykisk normal voksen

Om det er en menneskeret at få børn?

Under disse omstændigheder bestemt ikke.

Det skal derimod forbydes ved lov med henvisning til barnets ret til at blive en psykisk normal voksen

Politiken. Læserbreve, 3. dec. 2012

Af Bjørn Holmskjold

 

Tænder man for Tv’et bemærker man det næsten med det samme. Programmernes udformning er målrettet børn på 12-14 år. Det er overfladiske, barnlige personlighedstyper som Anders Lund Madsen, Bjørn Lomborg, Bubber og lignende, der toner frem på skærmen for at underholde børnenes forældre med deres udpræget barnlige tilgang til virkeligheden.

Da man jo godt ved, at medierne tæller seerne af de forskellige udsendelser, idet seerantallet har noget med reklamekroner at gøre, da er mængden af barnlige udsendelser netop derved påvisende, at hovedvægten af danskerne har en meget overfladisk tilgang til virkeligheden. For konkret er der unægtelig mange, og meget væsentligere ting at forholde sig til i hendøende verden, end at se på Bubbers baby-adfærd konfronteret med en regnskov i selskab med en oppustet jægersoldat.

De selvsamme regnskove, som netop forsvinder på grund af den selvsamme overfladiske forståelse og indsigt i livsgrundlaget, som Bubber så iøjnefaldende fremviser.

bubber_bs_02

Børnene, der på deres side har en forventning om en dag at blive voksne, ser også disse barnlige voksne rollemodeller, snart sagt hvor end de vende og drejer sig hen. For de er overalt! Hvilket jo netop er grunden til, at medierne laver de mange børneudsendelser for voksne.

Psykologerne skriver, skal retfærdigvis siges, i ny og næ om disse problemstillinger i små, forsigtige artikler. Men det sker så enkeltstående, at det alvorlige, som artiklen i heldigste fald forsigtigt er påpegende, snart er glemt igen. Der er jo unægtelig sjovere ting at bruge tiden på, end al den voksensnak. Som for øvrigt altid er omhandlende problemerne inde hos naboen.

Måske kan psykologernes manglende alvorsfulde betoning af de samfundsmæssige problemer, som bliver konsekvensen af den stigende infantilitet i befolkningen, nærliggende skyldes et mere eller mindre ubevidst symbiotisk forhold til reklamefolkene.

For velkendt er det jo, at det er mange gange lettere at manipulere psykisk syge mennesker til at købe hvad som helst, end det er at manipulere mennesker, der har deres sunde fornuft i behold. Så det er helt klart en fordel for overforbruget, og dermed samfundsøkonomien, at reklamerne, som understøttes af psykologers faglighed, målrettet nedbryder naturligheden i befolkningen.

Hvor det vigtigste indsatsområde naturligvis er børnenes psykiske sundhed. Hvilket jo så meget heldigt kommer psykologerne til gode i form af et stærkt stigende antal kunder i butikken.

Der er nemlig penge i skidtet.

Politikerne siger selv om deres arbejdsplads, at den ofte er som en børnehave. Det er der jo ikke noget overraskende i. Tværtimod er det forventeligt. For det kan nemlig ikke være anderledes.

For infantile voksne orker i sagen natur ikke politikere, der evigt og altid taler om, at vi skal disponere klogt, så der også bliver en naturlig verden for de næste generationer. Infantile voksne vil naturligvis stemme på politikere, som er ligeså overfladisk tankeløse, som de selv.

Så derfor er Christiansborg blevet en børnehave, med infantile, urealistiske politikere. Der hellere vil forbrugerfeste med hovedet under armen. Om det så skal koste helhedens overlevelse.

Om det er en menneskeret at få børn?

Under disse omstændigheder bestemt ikke.
Det skal derimod forbydes ved lov med henvisning til barnets ret til at blive en psykisk normal voksen.

.

Det er ikke børnenes skyld

https://holmskjold.net/det-er-ikke-boernenes-skyld/