Atomaftalen truer ikke kun klimaet, men også Israel

 Netanyahu og Obama

Magtsygen vil med stor sandsynlighed udrydde menneskeheden 

.

Netanyahu til Obama: Iran-aftale truer Israels eksistens

Obama, der ifølge Det Hvide Hus ringede til Benjamin Netanyahu fra Air Force One, for at understrege, at rammerne for en atomaftale med Iran er et betydningsfuldt fremskridt.

– Præsidenten understregede, at selv om intet er aftalt, før alt ligger fast, er rammeaftalen udtryk for et betydningsfuldt skridt mod en vedvarende og omfattende løsning, der afskærer alle Irans veje til en bombe, meddeler Det Hvide Hus.

Opkaldet fra Obama var angiveligt yderligere et forsøg på at berolige Netanyahu og forsikre den israelske premierminister om, at USA fortsat støtter Israel.

Faktisk er det noget nær en dødsdom over Israel, hvis torsdagens enighed bliver omsat til en reel aftale, gjorde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, gældende overfor USA’s præsident, Barack Obama.

– En aftale funderet på disse rammer vil true Israels overlevelse, skulle Netanyahu ifølge AFP have sagt til den amerikanske præsident i en telefonsamtale.

Netanyahu har konsekvent været imod en aftale om Irans atomprogram.

Også ministeren for strategiske anliggende, Yuval Steinitz, kalder det en aftale “løsrevet fra virkeligheden”. Han betegner aftalen som “dårlig” og lover, at Israel vil fortsætte lobbyarbejdet for at forhindre, at der indgås en endelig aftale.

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/04/03/0403074620.htm

.

maxresdefault

Atomaftalen med Iran får klima-konsekvenser

Forbrugerne kan sandsynligvis se frem til endnu billigere olie og dermed også benzin, efter at det torsdag langt om længe lykkedes Iran og seks stormagter at indgå en rammeaftale om Irans atomprogram.

I mange år har Iran på grund af vestlige landes sanktioner været udelukket fra at kunne udnytte sit fulde potentiale som verdens fjerdestørste producent af olie – og næststørste land målt på naturgasreserver, men med den historiske aftale i Lausanne er der udsigt til, at der kommer masser af iransk olie på verdensmarkedet.

Som modydelse for blandt andet at afstå fra at berige uran i mindst 15 år, et af hovedpunkterne i den foreløbige aftale, vil sanktionerne mod Iran blive lempet.

Iran menes at producere omkring 2,8 millioner tønder olie om dagen, men eksporten er begrænset til omkring en million tønder på grund af sanktioner.

Flere analytikere mener, at de olieeksporterende landes organisation (Opec) vil blive nødt til at begrænse produktionen, såfremt der begynder at strømme mere iransk olie ud på markederne.

Ellers vil det seneste års voldsomme prisfald accelerere, lyder argumentet.

http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-04-03-efter-atom-aftale-tager-olieprisen-endnu-et-dyk

.

.

Hvor meget fossilt brændsel kan vi brænde af?

 untitled

 

Tre tal om klima­forandringerne har øget bevidstheden om den enkle kendsgerning, at der er mere fossilt brændsel, end vi kan udvinde og brænde af uden også at øge risikoen for en katastrofe – men de fortæller ikke hele historien.

Mange har sagt det i årevis – jeg er forfatter til en bog om det The Burning Question – men en stor del af æren for den øgede bevidsthed om behovet for at lade brændstofferne blive i jorden må gå til Bill McKibben, hvis blændende artikel i magasinet Rolling Stone for mange afklarede den enkle og afgørende kendsgerning, at der er meget mere kulstof i de fossile brændstofreserver, end vi kan brænde af – uden at sætte alt på et bræt.

Man tror fejlagtigt, at man kan beregne konsekvenserne

McKibbens artikel har haft så stor indflydelse, at de specifikke tal, som den indeholder, nu ofte citeres som en slags uforanderlig sandhed. Tallene er som følger: for at begrænse den globale opvarmning til det aftalte globale mål om en maksimal temperaturstigning på to grader skal verdens ’kulstofbudget’ begrænses til 565 mia. ton. Det er en femtedel af de 2.795 mia. ton, som ville blive udledt, hvis alle verdens kortlagte olie-, kul- og gasreserver blev brændt af. Fire femtedele af det fossile brændstof skal altså blive i jorden.

Men der findes også andre skøn. En forskningsartikel, som for nylig blev offentliggjort i magasinet Nature, hævder, at selv om vi er nødt til at lade det meste kul blive nede i jorden, kan vi roligt brænde halvdelen af gassen og to tredjedele af olien af. I betragtning af oliens centrale rolle i verdensøkonomien gør det en stor forskel.

http://www.information.dk/529033

 .

.

USA bliver nu aktiv spiller i Shia mod Sunni konflikten

.

You may also like...