Ankesagen mod Syriens-kriger: Det er en principiel sag, hvorfor den er anket.

Man kan dømmes for sine handlinger, men ikke for sine holdninger.

.

Ankesagen mod den første danske syrien-kriger, der er dømt for at tilslutte sig Islamisk Stat, blev indledt mandag.

Ankomsten til Østre Landsret var med udrykning og svært bevæbnede sikkerhedsfolk iført elefanthuer og automatvåben

Ankesagen mod den 24-årige dansk-tyrker Enes Ciftci, som i juni sidste år blev den første danske syrien-kriger, der er dømt for at tilslutte sig Islamisk Stat. Anklageren krævede den gang 6 års fængsel, med endte med en maksimal straffe på syv års fængsel.

Til gengæld ville retten ikke frakende Enes Ciftci sit danske statsborgerskab og dermed udvise ham fra Danmark. Derfor har anklagemyndigheden anket sagen, og mandag begyndte det første af 10 retsmøder ved Østre Landsret.

Vicestatsadvokat Anders Riisager, som er anklager i sagen, blev interviewet foran Østre Landsret af TV2, og sagde, at det på flere måder er en principiel sag. Hvis den tiltalte bliver dømt, er det første gang en person herhjemme bliver straffet for at lade sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat. Dertil kommer, at hvis anklagemyndigheden får medhold, så er det kun anden gang i dansk retshistorie, at en person får frataget sit danske statsborgerskab på grund af en straffesag.

Han henviste til terrorsagen mod Said Mansour, der også er kendt som boghandleren fra Brønshøj, som var den første person, der har fået frataget sit danske statsborgerskab på grund af en straffesag. I begge sager er der tale om personer, som også har statsborgerskab i et andet land end Danmark.

Anklageren, vicestatsadvokat Anders Riisager, fortalte, at sagen var anket, for at få landsrettens vurdering af vægtningen mellem hensynet til Cakan som person over for hensynet til statens sikkerhed.

– Spørgsmålet er af principiel karakter. I og med at det er den første sag om en syrienkriger, er det også relevant at få landsrettens vurdering, fortalte han og henviser til, at sagen vil være rettesnor for lignende sager fremover.

Enes Ciftci blev i sommer ved retten i Glostrup dømt for to gange i 2013 at være rejst til Syrien. Ifølge dommen var han tilknyttet Islamisk Stat som ”kæmper” og modtog træning i kamp og våbenhåndtering.

Desuden blev Enes Ciftci kendt skyldig i, at han i 2015 lod sig hverve endnu engang. I den forbindelse optog han et lån på 20.000 kroner, som skulle gå til Islamisk Stat. Denne rejse blev forhindret, da han blev anholdt i Københavns Lufthavn med kurs mod Tyrkiet.

Samtidig har Enes Ciftci stor personlig tilknytning til Danmark, hvor han er født og opvokset.

– Når det gælder spørgsmålet om udvisning, så skal retten vurdere den tiltaltes forbrydelse i forhold til hans tilknytning til Danmark. Her vil dommerne tage hensyn til hans familieforhold i Danmark og graden af hans integration i landet, fortæller vicestatsadvokat Anders Riisager.

Omvendt fastholder Enes Cifcti sin uskyld. Han siger, at han blot var i Islamisk Stat for at bage brød og ikke har deltaget i kamphandlinger. I et interview med TV 2 siger han, at en udvisningsdom er alt for hård i forhold til den forbrydelse, han er dømt for.

Han har gjort gældende, at man skal dømmes for sine handlinger, men ikke for sine holdninger.

Enes Ciftci skiftede under den første retssag navn til Hamza Cakan.

Det er en tavs Hamza Cakan, der mandag mødte op i Østre Landsret, hvor den historiske ankesag mod ham begyndte.

På retssagens første dag mødte anklageren dog ikke meget modspil fra den tiltalte, som forholdt sig stille og tavs.

Han ønsker ikke at afgive forklaring i retten. Derfor må Anders Riisager læse den forklaring op, som Cakan afgav i Retten i Glostrup sidste år.

Lige så tavs var han ikke, da han søndag lod sig interviewe til TV2 fra Statsfængslet i Østjylland. Her lagde han ikke skjul på sin mening om Danmarks indblanding i konflikterne i Irak, Afghanistan og Syrien.

– Selvfølgelig støtter jeg Islamisk Stat. Det er jo ikke os, der gør noget galt. Det er jer selv, den er gal med. Det er jer, der er årsag til, at der findes folk ligesom mig og alle de andre, der støtter Islamisk Stat, sagde han til TV2.

Under sagen i byretten indrømmede Cakan, at han opholdt sig hos Islamisk Stat i Syrien. Men han forklarede, at han blot arbejdede som bager i 12-15 timer om dagen. Han har derfor nægtet sig skyldig.

Den tidligere pizzeriaejer er tiltalt for at lade sig hverve to gange af den militante gruppe i sommeren 2013, hvor han angiveligt modtog både kamp- og våbentræning.

Da Cakan i 2015 atter forsøgte at rejse til Syrien, nåede han ikke længere end til Københavns Lufthavn, hvor han blev anholdt af politiet.

Østre Landsret har afsat ti dage til sagen, og dommen ventes at falde 31. marts.

Kilde: jyllands-posten.dkKilde: nyheder.tv2.dk

.

Dømt Islamisk kriger beskriver virkeligheden: I angriber os – Vi angriber jer…

.

You may also like...