Angrebet på Paris og klimatopmødet i Paris – rummer en overset “Dem og Os” symbolik

mellemøsten

Hvorfor er radikal islam blevet lynafleder for al vreden?

.

Sammenstød mellem klimademonstranter og politi er i virkeligheden kun et tomt skuespil…!

Demonstrationen op til COP21-mødet endte traditionen tro i et sammenstød ved Place de la Republique.

I weekenden har klimaaktivister verden over taget del i demonstrationer for at lægge et pres på politikerne op til COP21-mødet.

De blå blink ved statuen på Place de la Republique fanger med det samme blikket i aftenmørket. Kampklædte betjente har taget opstilling i flere rækker på pladsen i Paris, hvor de gelejder folk væk fra metroenstationen, som er blevet lukket.

Lidt derfra kan man høre taktfaste kamp- og buhråb fra en større gruppe mennesker. Men politiet har afskærmet området, og man bliver høfligt men bestemt dirigeret væk, hvis man prøver at bevæge sig derhen.

.

.

Men når så COP21-klimamødet er afsluttet med en masse hensigtserklæringer om, hvor vigtigt det er at bekæmpe klimaændringerne, men… hvor endnu vigtigere det er det ikke sker på bekostning af arbejdspladser, velfærden [i de rige lande], økonomisk vækst i hele verden og så videre. Så er der ikke længere nogen der kæmper.

For de, som ”kæmpede” op til klimamøderne er de samme, der i dagligdagen heller ikke vil give afkald på noget.

Så det vi ser ske er et stort hykleri!

Angrebet i Paris og COP21-klimamødet, der afholdes kort efter, rummer således en symbolik, som nok de færreste har for øje. Nemlig den, at der er tale om to helt forskellige samfundssystemer. Hvor det vestlige samfundssystem er årsagen til ikke blot klimaændringerne, men også nedbrydningen af naturen … og den menneskelige naturlighed i verden.

Havde verden i stedet været underlagt det islamiske [lavteknologiske] samfundssystem, ville hverken naturen, den menneskelig naturlighed endsige klimaændringerne have været et problem. Som tilfældet er i dag!

Og det er ikke en påstand, men iskolde fakta!

.

kort The sykes-picot agreement 1916

.

Islam spiller en rolle

”Det, som gør jihadisternes handlinger så uforklarlige, er, at de synes at befinde sig et sted, der ligger langt hinsides det moralske univers, som de fleste mennesker gerne vil de bebor. Så hvad er det,” spørger Kenan Malik ud i luften, ”der får mennesker, som ’afviger’ stort fra os selv, til at krydse de normale grænser for moral?”

”Mennesker har til alle tider begået sindssyge, onde handlinger, men den konstatering bringer os ikke nærmere en forklaring på, hvad der er karakteristisk for den moderne terrorisme, endsige tættere på et svar på dagens måske mest kontroversielle spørgsmål: Hvorfor forekommer især islamistiske grupper at være så meget mere ondskabsfulde og sadistiske?”

»Langt de fleste onde handlinger,« skrev Hannah Arendt i The Life of the Mind, »begås af mennesker, der ikke har truffet forudgående beslutning om at være hverken gode eller onde.«

Marc Sageman, tidligere CIA-agent i Afghanistan og nu forsker og konsulent i terrorbekæmpelse, siger noget lignende om dagens jihadister:

Netanyahu israel»Vi finder trøst i den forestilling, at mennesker som disse må afvige meget fra os, når de kan begå så onde handlinger. Den beklagelige sandhed er, at det gør de ikke.«

Når vi kalder en handling ’sindssyg’ eller ’ond’, gør vi mere end at udpege den som i særlig grad afskyelig. Vi trækker samtidig en moralsk grænse. Ofte kan vi være uenige om de mest grundlæggende moralske spørgsmål. Nogle ser f.eks. eksempel tortur som forkasteligt under alle forhold, mens andre mener, at tortur under bestemte omstændigheder kan være en acceptabel metode til fremskaffelse af vigtige oplysninger. Hver især kan se den anden som umoralsk. Alligevel vil begge sandsynligvis være enige om, at deres uenighed handler om rammerne for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Sagde nogen derimod, at ’tortur af andre mennesker altid er 100 procent godt’, ville kun de færreste opfatte dette som et moralsk udsagn overhovedet. De fleste ville afvise påstanden som ’ond’.

At tale om ondskab er med andre ord ikke kun et spørgsmål om at udpege en handling som særligt ond. Det handler også om at definere rummet, inden for hvilken vi kan føre en meningsfuld debat om rigtigt og forkert og om godt og ondt.

Der synes ikke desto mindre at være et magtfuldt potentiale i islam, der ophidser til terror og forfølgelse. Den moderne radikale islam er simpelthen blevet den religiøse form, igennem hvilken en særlig form for barbarisk raseri udtrykker sig.

Hvis vi vil forstå, hvorfor jihadisterne lader sig trække ind i et moralsk univers, der får dem til at hylde umenneskelige handlinger, må vi først forstå, dels hvorfor den politiske vrede mod Vesten antager så nihilistiske, barbariske former, og dels hvorfor radikal islam er blevet det foretrukne medium for dette enorme raseri.

.

islam salafister

.

Jihadisterne ser sig selv som krigere, der er i kamp mod vestlig imperialisme. Alligevel ville anti-imperialister fra tidligere generationer næppe kunne genkende jihadister som ideologisk beslægtede.

Der findes en lang tradition for at føre folkelige kampe mod kolonialisme og imperiemagter. Men selv om sådanne bevægelser ofte brugte vold til at forfølge deres mål, var de sjældent ’antivestlige’ i eksistentiel forstand. Snarere arbejdede de inden for en universalistisk moralsk ramme, hvor frihed og frigørelse for hele menneskeheden var de mål, der blev betonet.

I løbet af de seneste årtier er disse antiimperialistiske traditioner imidlertid visnet væk. De nye bevægelser, der er opstået i deres sted, har rødder i religiøs eller etnisk identitet og er sekteriske eller separatistiske i deres form.

Skiftet hænger sammen med den bredere tilbagegang for progressive sociale bevægelser, med tabet af tro på universalistiske værdier og med udskiftningen af ideologisk politik med identitetspolitik.

Moralske normer er blevet tribalistiske frem for universelle. Politiske kampe for en bedre verden er blevet afløst af identitetsdrevet raseri uden sammenhængende program.

Psykisk vold af israelske soldaterHvorfor er radikal islam blevet lynafleder for al vreden? Dels på grund af de vilkår, der har muliggjort islamismens opblomstring, og dels på grund af den fundamentalistiske tros karakter i en tid, hvor politiske idealer eroderer.

De sekulære regimers fiasko i lande med muslimsk flertal og deres forfald udi det brutale og autoritære har fået mange til at associere sekularisme med undertrykkelse, hvad der igen har givet større troværdighed til den islamistiske opposition.

Vestens kyniske støtte til autoritære regimer, når det passede os, har også opflammet antivestlige lidenskaber. Vildledte militære interventioner har bidraget til at ødelægge civilsamfundet, skabt trivselsbetingelser for islamister og forstærket antivestlige følelser.

Det er ikke kun i muslimske lande, at sekteriske oppositionsbevægelser er opstået i opposition til autoritært styre. Men i ikke-muslimske lande – fra Myanmar til Den Demokratiske Republik Congo – er sekterismen sjældent flydt ud over landegrænserne. Det er islams globale karakter, der har forvandlet de sekteriske bevægelser til et verdensomspændende fænomen.

Hvis lokale herskeres handlinger og konsekvenser af vestlig udenrigspolitik har bidraget til at skabe et tomrum, som islamismen har fyldt, har tilbagegangen for progressiv politik skabt yderligere ét.

De traditionelle oppositionsbevægelsers implosion har fået mange til at se sig om efter alternative former for kamp og skabt længsel efter gudgivne moralske linjer. Islamismen med dens krav om kamp for oprettelse af et alternativt system styret af guddommeligt sanktionerede regler har fyldt tomrummet for mange.

.

kort islamisk stat

.

Illusionen om guddommelig sanktion har gjort det muligt for jihadister at retfærdiggøre deres handlinger, hvor groteske de end måtte være.

Jihadisterne forestiller sig at føre krig mod Vesten. Men Vesten er i deres øjne ikke så meget et sæt af specifikke nationer, der er ansvarlige for specifikke handlinger, men et næsten mytisk, altomfattende monster – den moderne version af kimæren eller basilisken og kilden til alle former for lidelse og dårligdom. Imod et sådant monster bliver næsten enhver handling acceptabel.

Afkoblet fra de moralske rammer, der engang styrede antiimperialisterne, formet af sort/hvide værdier, som i deres bevidsthed har guds velsignelse, og drevet af raseri mod ikkemuslimer og troen på en kamp på liv og død mellem islam og Vesten er jihadisterne kommet til at bebo et andet moralsk univers, hvor de ser sig forpligtede til at begå de mest umenneskelige handlinger og ser disse som retfærdige.

Intet af dette undskylder jihadisterne eller deres handlinger. Men det viser, at den ’ondskab’, vi i de seneste dage har set udfoldet i Paris, Beirut, Nigeria og Mali, ikke kan afskrives som et evigt aspekt af menneskenaturen.

Den er i høj grad et produkt af vores egen tid.

Kilde….. 

.

tegning

Når alle pile begynder af pege i samme retning, så er der ingen vej tilbage……!!

.

You may also like...