Anette så en ulv i Hjelm Skov: Den var bare stor

.

Mandag morgen, den 2. juli 2018, blev en dag, som Anette Brink fra Aabenraa vil huske længe, og som mange kun kan misunde hende, da hun som altid var på tur i Hjelm Skov for at lufte sin halvanden år gamle engelske bulldog Amanda.

Det blev en tur, som hun aldrig glemmer.

Aabenraa er omgivet af skov næsten hele vejen rundt med Jørgensgård Skov, Nørreskoven, Hjelm Skov.

Mødet har dog ikke afskrækket Anette Brink, at hun denne morgen så en ulv i Hjelm Skov i Aabenraa.

– Pludselig går der en ulv over stien, og jeg tænker, fuck den er stor. Den stoppede ikke op, men passerede stille og roligt stien, siger Anette Brink.

Adfærden, der beskrives, er da også meget betegnende, at der er tale om en ulv.

– Jeg er 110 procent sikker på, at det var en ulv, og den så ikke ussel ud. Den var faktisk stor og flot. Jeg tror, den ville ned til bækken og drikke vand, fortæller hun.

Mens Anettes hund bare stod og kiggede, så fik hun selv noget af et chok, selv om hun forudgående havde hørt, at der var nogen, der havde set en ulv i Hjelm Skov, som er en byskov tæt ved Aabenraa.

– Jeg blev bange og stod og rystede. Min krop gik fuldstændig i chok. Jeg ringede til min kæreste, og han rådede mig til at køre hjem. Jeg gik da også tilbage til bilen med det samme, siger Anette Brink.

.

Ulv med unger fik dansk jæger til at se spøgelser

.

Jeg elsker alle slags dyr

Anette Brink har gået den samme rute dagligt i Hjelm Skov med sin hund Amanda i halvandet år, og normalt ser hun kun rådyr og egern.

– Nu har jeg så set en ulv, og jeg er mest chokeret over, hvor stor den var, siger hun.

Oplevelsen har ikke fået Anette Brink til at droppe Hjelm Skov og finde andre steder at lufte hunden.

– Jeg vil fortsætte med at gå min morgentur i Hjelm Skov. Ulven er jo et sky dyr, der gerne vil undgå mennesker, og jeg er heller ikke bange mere, siger hun.

.

Ulven er af natur afdæmpet nysgerrig, og angriber ikke mennesker.

Det bevises her, hvor en lystfisker spontant tester et helt ulvekobbel.

.

Anette Brink understreger, at hun ikke valgt at fortælle om sit møde med en ulv for at piske en stemning op.

– Jeg er bestemt ikke ude på at piske en stemning op, for der skete jo ikke noget, og der er mange, der går ture med deres hunde i Hjelm Skov. Jeg har heller ikke noget imod ulve og elsker faktisk alle slags dyr, fortæller Anette Brink.

Der er dog en ting, som Anette Brink fortryder. Hun fik nemlig ikke foreviget den store og flotte ulv på stien i Hjelm Skov.

– Jeg fortryder, at jeg ikke fik taget et billede, men jeg blev simpelthen så overrasket, siger hun.

Kilde: jv.dk

.

“Gribbene” truer Danmarks første ulvefamilie med død og udslettelse

.