Alvorligt truet hvalart er holdt op med at få unger

 

Den nordatlantiske rethval har været beskyttet siden 1930’erne.

Alligevel falder den i antal.

.

Det ser ikke godt ud for den nordatlantiske rethval.

Hvalerne, der tidligere var populær hos 17- og 1800-tallets hvalfangere, har tilsyneladende ikke fået unger i år.

Traditionelt får hvalerne unger mellem november og februar i de lave vande ud for Georgias og Floridas kyst.

Ynglesæsonen topper mellem januar og februar, og i det samme tidsrum kan man normalt spotte de nyfødte kalve sammen med deres mødre.

Dog er der i denne sæson ikke rapporteret en eneste observation af hvaler med unge kalve, og det giver grund til bekymring.

.

.

Fødemangel kan være svaret

Manglen på observationer følger en deprimerende tendens: sidste år bød kun på fem nyfødte hval-kalve. I det sidste årti er der i gennemsnit blevet født omkring 18 kalve om året.

Alt dette kommer på trods af at antallet af fødedygtige hun-hvaler er steget til omkring 100. Normalt føder hunnerne en kalv cirka hvert tredje år, hvor de nu kun føder en gang hvert tiende år.

Det kan skyldes, at hvalerne ikke kan finde nok mad. Hvalerne lever primært af små krebsdyr som vandlopper og krill, som til gengæld lever af planteplankton.

Planteplankton er en meget vigtig del af havets fødekæde, men mængderne af det er faldet med 40% siden 1950’erne. Man kan derfor frygte, at hunhvalerne er undervægtige og derfor ikke kan blive gravide.

Den faldende mængde plankton kan skyldes opvarmning af havvandet som følge af klimaforandringerne. Der er en teori om, at smådyrene i stedet søger nordpå mod koldere vande.

.

.

Et wake up-call

I kølvandet på det lave antal fødsler kommer desuden en høj dødelighed for voksne hvaler. Sidste år mistede mindst 18 hvaler livet, ofte som følge af kollisioner med skibe eller ved at blive viklet ind i fiskenet.

Antallet af dræbte rethvaler har været støt stigende siden 2002. I dag er der mellem 300 og 430 rethvaler tilbage i det nordlige Atlanterhav, og de mange dødsfald udgør derfor en alvorlig trussel.

Ifølge hvalekspert Carl Christian Kintze bør tallene få os til at vågne op:

– Manglen på kalve ser ikke rar ud. Vi har tidligere set fald i bestanden, hvor de er kommet tilbage, så selvom man lige skal slå koldt vand i blodet, er det her et “wake up call”, siger han.

– Hvis hvalerne uddør, vil det skabe en uoprettelig forskydning i økosystemet, fortæller han.

.

.

Hvalerne har været udrydningstruede siden starten af 1900-tallet.

Den langsomme kæmpe holdt sig tæt på kysten og havde et højt indhold af hvalolie, hvilket gjorde den til et yndet mål for hvalfangere.

Hvalen opholder sig primært i den vestlige del af Atlanterhavet, langs den amerikanske og canadiske kyst.

Traditionelt har der også været en population langs den europæiske og nordafrikanske vestkyst, men på grund af manglende observationer er den formodet næsten eller helt uddød.

Kilde: dr.dk

.

En lille solstrålehistorie i en stadig mere syg verden

.

Beskyttelsen ville stoppe det omfattende industrielle krill-fiskeri i området, som forskerne siger, har decimeret den for mange arter så vigtige føde for mange større dyr – fra pingviner til hvaler.

Norge, Kina, Sydkorea og Rusland er de store aktører i krill-fiskeri industrien og miljøforkæmperne sige, at succesen med forslaget vil afhænge af at overtale disse lande til at bakker ud.

McCallum sagde uddybende, at: verdens ledere ikke bør tillade, at en så afgørende kilde for livet i havet bliver udnyttet af en håndfuld virksomheder.

I 1980’erne kæmpede den global bevægelse for at beskytte livet på den antarktiske jord.

Nu er vi nødt til også at beskytte oceanerne.

.

Verdens største reservat ved Antarktis kan blive virkelighed

.

You may also like...