Aldrig en Hitler igen!

Lagt ud Flix dk 10 06 2008

.

Det tankevækkende er ikke, at de magtsyge findes. Men at befolkningen ikke kan genkende dem, når de ser dem. Derfor vil historien gentage sig uanset, hvor tit folket siger… Aldrig en Hitler igen!

 

Af Bjørn Holmskjold

 

Var for første gang med til Grundlovsmøde, hvor 1. suppleant for Pia Kjærsgaard, Anders Fogh Rasmussen, skulle holde en tale. Det påfaldende var ikke talen, men derimod mand. Da han ankom så jeg en kunstigt udseende mand i en for stor jakke, og med en gangart, som havde han skidt i bukserne. Af for mig ukendte årsager rejste folk sig op og klappede af ham. Hvilket dog kun gjorde det påfaldende ved ham, endnu mere påfaldende.

Mindreværd er en forunderlig ting. Men er ofte kendetegnet ved, at folk med mindreværdskomplekser kompenserer mindreværdet med sin egen modsætning. Nemlig med en opstyltet grandios adfærd. Dette skete også her. For landets statsminister fik et helt andet udtryk, da han på et tidspunkt fik sig styltet op på talerstolen. Den gav ham tilsyneladende en sådan tryghed, at dersom jeg ikke havde set hans ankomst, ville have forledt mig til at tro, at han vidste, hvad han talte om. For nu var det ikke hans mindreværd, der var det kendetegnende. Men hans grandiositet.

Den samme adfærd er kendetegnende mange andre statsledere, her i flæg at nævne Hitler, Saddam, Sharon, Putin, Bush, Netanyahu med mange flere. Hvorfor Anders Fogh Rasmussens adfærd i den sammenhæng ikke som sådan var specielt påfaldende. Men er som nævnt netop kendetegnede mindreværdets modsætning. At sådanne personer kan virke overbevisende er meget kendetegnende disse personlighedsforstyrrede, magtsyge, og ikke at forglemme, meget manipulerende mennesker. Det viser historien jo også.

Men med den opvækst, som statsministeren har fået, er der intet at sige til, at han i forhold til George W. Bush agerer, som en søn vil agere i forhold til en streg far. Som han så underdanig og helt ubetinget underkaster sig, Naturligvis med det ene ubevidste sigte at bevise, at han er den magtsyge fars pligtopfyldende dreng, som han i overensstemmelse med sin opvækst ubevidst tror forventes af ham. Når Bent Winther i Informations leder ”USA, Israel … og Danmark” indledningsvis påpeger, at de politiske ambitioner er uden jordforbindelse, og at Anders Fogh Rasmussen i den forbindelse, og helt forudsigeligt, har købt de ultrakonservative amerikaners pakkeløsning for opnåelse af et verdensherredømme, så er der intet overraskende i det. For det er helt i overensstemmelse med lovmæssighederne for det psykisk afvigende. Det kan derfor ikke være anderledes, dersom de personlighedsforstyrrede vel og mærket får lov at regere. Det var grunden til jeg blev forundret over, at folk rejste sig for Anders Fogh Rasmussen på grundlovsmødet… og klappede. De kunne for dens sags skyld ligeså godt havde strakt armen frem til hilsen.

—————————

En diktator genkendes på dennes adfærd

Foghs terrorregime

 

»Da han blev minister, optrådte han nok som det dummeste svin i nyere tid. Han har en plovfure af lig efter sig,« siger en tidligere embedsmand om Fogh som skatteminister. Derefter følger andre embedsmænd, der fortæller om en egenrådig politiker, der anså folk som uduelige, som glemte, at han havde 15.000 ansatte, og som var så grænseløs ambitiøs og ærekær, at han brugte andre mennesker og smed dem væk på en måde, som får embedsmændene til at tale om »et rædselsregime.«

Anders Fogh Rasmussen måtte gå som skatteminister på grund af roderi i sit ministeriums regnskaber, men det ligger mellem bogens linjer, at det ville han aldrig have behøvet, hvis han havde opført sig ordentligt. Faktisk kunne embedsmændene have reddet ham. De gad bare ikke. For han havde besat deres ministerium med en rigid perfektionisme, og på den måde skabte han selv den modstandsbevægelse, der lod ham vælte.

 

Fra: Biografi: »Fogh. Historien om en statsminister.«

.

Fogh tavs om alvorlige beskyldninger

Anders Fogh Rasmussen vil hverken be- eller afkræfte beskyldningerne om, at han skulle have bestilt en godkendelse af dansk deltagelse i Irak-krigen.

.

 .

Virkeligheden indhenter Fogh

Han forvandlede en højkonjunktur til en kriseøkonomi, han smadrede sit politiske parti og gjorde det farligere at være dansker i verden. Det står nu klart, at Anders Fogh Rasmussen ikke var en stor statsminister
.
.
.

.

Ja! Jeres indsats i Irak og Afghanistan har været forgæves

https://holmskjold.net/ja-jeres-indsats-i-irak-og-afghanistan-har-vaeret-forgaeves/