Alarmerende klimarapport: Vi har brugt 80 procent af vores CO2-budget

Mennesket ser fortsat klimaændringerne som en ubekvem sandhed, og ikke som en dødelig trussel.

 

De danske hovedforfattere på FN’s klimarapport har fremlagt de vigtigste konklusioner.

 

Lige nu deltager to af de danske forskere, der har bidraget til den nye rapport fra FN’s Klimapanel, i et pressemøde på Syddansk Universitet.

Den ene er Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor i klimafysik på Københavns Universitet.

Han forklarer, at vi i dag kun har omkring 1/5 del af klimabudgettet tilbage:

– Det vil altså sige, at vi allerede har udledt så store mængder drivhusgasser til atmosfæren, at der ikke er råd til at bruge meget mere, hvis vi altså vil holde temperaturerne ned og dermed undgå de værste katastrofer.

– Hvis vi altså kigger på, hvor meget vi kan tillade os at udlede alt i alt, så har vi altså brugt størstedelen – helt præcist 4/5 – af budgettet.

 

Klimaminister: Alarmklokkerne burde bimle og bamle

Klimaminister Dan Jørgensen er den første, der får ordet på pressemødet. 

Han starter med at slå fast, at rapporten giver os et meget tydeligt billede af, hvad der skal gøres for at bremse klimaforandringerne. 

– Jeg er bekymret, siger han. 

– Alarmklokkerne burde bimle og bamle hos alle, der har indflydelse på klimapolitik både i Danmark og i resten af verden. 

Særligt hæfter han sig ved, at temperaturen på verdensplan de kommende år ifølge rapporten vil stige hurtigere end hidtil ventet.
Inden for de næste 20 år vil temperaturen i gennemsnit være steget mindst 1,5 grader sammenlignet med før 1900.

Læsningen af den sjette hovedrapport giver ingen grund til at smile, lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen. 

Han fremhæver, at selv for dem, der følger klimaforskningen tæt giver det her samlede overblik, som FN’s hovedrapport er, grund til ekstra bekymring. 

Han synes især, at det er bekymrende, at rapporten slår fast, at vi allerede i løbet af det næste årti vil overskride en temperaturstigning på 1,5 grader, som vi ellers gerne skulle blive under. 

– Det sker langt tidligere, end vi har frygtet før. Det er en stor nyhed desværre, siger han.

– Det er også en vigtig nyhed forud for de forhandlinger, der allerede pågår og skal afsluttes i Glasgow senere på året, siger han.

.

.

Professor: Vi ved meget mere i dag end vi gjorde før

Professor Sebastian Mernild har nu fået ordet. 

Han indleder med at forklare, at vi i dag har et meget bedre videnskabeligt kendskab, end vi havde bare da den seneste hovedrapport kom i 2013.  

– Vi har et bedre billede af de forventelige fremtidige tendenser. Vi har også en bedre forståelse, når vi taler om ekstremhændelser, som vi har været ramt af denne sommer i Europa og på den nordlige halvkugle. 

 

“FN’s melding er markant”

FN’s Klimapanel slår fast, at det er os mennesker, der er skyld i klimaforandringerne.

– Det er en markant melding, siger Sebastian Mernild. 

Han forklarer, at man i dag kan sige, at ud af de 1,09 grader som temperaturerne er steget siden 1850 er udledningen af drivhusgasser skyld i de 1,07 grader. 

Han forklarer også, at de sidste fire årtier har været de varmeste siden 1850, og at opvarmningen i dag går hurtigere.  

– Vi er i en tid, hvor klimasystemet er under hastig forandring, og hvor temperaturen er steget gradvist mere som tiden er gået siden industrialiseringen, siger han. 

 

IPCC har lavet et nyt klimaatlas

IPCC har også i dag præsenteret et klimaatlas på deres hjemmeside.

Atlasset kan bruges til at se, hvordan klimaet vil ændre sig i forskellige dele af verden i forskellige scenarier.

.

.

Tre grader varmere

Den nye rapport kan meget tydeligere sige noget om, hvordan kloden reagerer på de højere koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren og de klimaændringer, der følger med det. 

For eksempel kan det mere præcist sige, hvad der sker, hvis koncentrationen af drivhusgasser bliver fordoblet. 

– Det bedste skøn er, at temperaturen så vil stige tre grader, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik. 

 

Vi har brugt 80 procent af CO2-budgettet

Jens Hesselbjerg Christensen forklarer også, at vi i dag kun har omkring 20 procent af CO2-budgettet tilbage.

Vi har altså allerede udledt så store mængder drivhusgasser til  atmosfæren, at der ikke er råd til at lukke meget mere ud – i hvert fald ikke, hvis vi vil holde temperaturerne ned og dermed undgå de værste katastrofer. 

 

Flere rapporter næste år

Rapporten i dag er kun en del af den samlede sjette hovedrapport.

Til næste år kommer yderligere to dele af hovedrapporten, der ser nærmere på konsekvenser for vores samfund, og hvad vi kan gøre for at forberede os bedst muligt på forandringerne.

 

Greta Thunberg: Vi skal være modige

Mens de danske professorer er i gang med at fremlægge rapporten, er der også kommet reaktioner fra den svenske klimasuperstar Greta Thunberg. 

– Den nye IPCC-rapport indeholder ikke nogen reelle overraskelser. Den bekræfter, hvad vi allerede ved fra tidligere undersøgelser og rapporter: At vi befinder os i en nødsituation, skriver hun ifølge Ritzau. 

– Det er nu op til os at være modige og tage beslutninger ud fra det videnskabelige grundlag i de her rapporter. Vi kan stadig undgå de værste konsekvenser, men ikke hvis vi fortsætter som i dag og ikke uden at behandle krisen som en krise, skriver hun.

.

.

Hvordan holder man håbet oppe?

Man kan nemt blive alvorligt deprimeret af at læse konklusionerne i rapporten. 

En journalist spørger derfor to klimaprofessorer og klimaministeren på talerstolene, hvad der giver dem håb.

Dan Jørgensens svarer, at det giver ham håb, at der trods alt sker meget både i Danmark og i resten af verden. 

– Der er ikke særlig mange år siden, at vi i Danmark diskuterede om vi skulle være “klimarealister”, hvilket betød at gøre ingenting. Nu er der bred opbakning til, at vi går forrest, siger han.

Han fremhæver også, at der globalt set er masser af positive tegn, selv om der stadig mangler meget handling. 

– USA har meldt sig ind i Parisaftalen igen, og vi har ikke længere den her diskussion om, hvorvidt det er menneskeskabt eller ej, siger han.

– Man skal huske på, at det faktisk ikke er særlig længe siden, vi havde de diskussioner. 

.

Gnuerne og mange andre arter er truet med udryddelse af både klimaændringer og overbefolkningen.

Har klimaet krydset det frygtede: Tipping Points?

.