Afrikansk svinepest – African Swine Fever (ASF)

Smittekilderne er mange, og de fritgående grise vil være de mest udsatte.

Flåter… selv stikfluer kan overføre smitten..!

Personer kan også videreføre smitten helt bevidst som terrorvåben.

.

Afrikansk svinepest hedder på engelsk African Swine Fever (ASF), hvilket er den betegnelse, der anvendes i internationale sammenhænge.

Afrikansk svinepest er en meget smitsom virussygdom hos såvel vild- som tamsvin.

I Afrika forekommer infektionen i vildtlevende svin, der er modstandsdygtige overfor sygdommen.

De vildtlevende svin udgør en stor smittefare overfor tamsvinene, der kan smittes enten direkte eller indirekte via bid fra bløde flåter, der er inficeret med viruset.

I Europa sker smitte fra besætning til besætning oftest ved handel med grise, som er smittet, men endnu ikke har symptomer eller ved anvendelse af transportvogne, der ikke er rengjort tilstrækkeligt.

I den enkelte besætning overføres ​smitten fra dyr til dyr ved direkte kontakt samt ved indirekte kontakt gennem strøelse, foder og vand, som er forurenet med urin, gødning og næseflåd fra syge dyr.

Stier, hvor der har været sygdomsudbrud, er smittefarlige i op til 2 uger.

Smitten kan overføres ved fodring med ukogt slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus.

Dette har været årsag til adskillige sygdomsudbrud.

I Sydspanien og i Portugal har en bestemt flåtart været inficeret med afrikansk svinepestvirus.​

Siden 2007, har sygdommen spredt sig i Øst-Europa, med udspring fra Georgien.

Sygdommen fortsætter med at spredes længere vestover.

.

.

Siden afrikansk svinepest (ASF) blev introduceret i Georgien i 2007, har sygdommen spredt sig først mod nord til Hviderusland og den vestlige del af Rusland.

I 2014 spredtes sygdommen til EU-landene, først til Estland, Letland, Litauen og Polen og senest i 2017 også til Tjekkiet og Rumænien.

I Estland fandt man i 2016 i alt 1068 tilfælde af ASF hos vildsvin og hidtil er der fundet 548 inficerede dyr i 2017.

I 2016 spredtes smitten til 6 tamsvinebesætninger og i 2017 foreløbigt til 2.

Smittekilderne til udbruddene i tamsvin menes at være grøntfoder, bær- og svampeplukkere og jægere.

Der er indført forbud mod fodring af vildsvin i perioden 1. oktober – 30. april og der må kun fodres med små mængder på jagtpladserne.

Tamsvin må ikke fodres med grøntfoder. Alt foder skal være enten varmebehandlet eller ligge i mindst 30 dage før brug.

.

.

⦁ I Letland er der i 2016 fundet 901 ASF inficerede vildsvin og i 2017 574. Der har i samme periode været hhv. 3 og 4 udbrud i tamsvin, ved områder med en meget høj forekomst af smittede vildsvin.

⦁ I Litauen har der i 2016 været 19 udbrud i tamsvin og i 2017 10, mens der blandt vildsvin er fundet 288 tilfælde i 2016 og 434 tilfælde i 2017.

⦁ I Polen er der i 2016 påvist ASF i 68 vildsvin og konstateret 20 udbrud hos tamsvin, mens der hidtil i 2017 er påvist ASF i 284 vildsvin og i 42 tamsvinebesætninger.

⦁ I Tjekkiet er ASF hidtil udelukkende fundet i vildsvin, med 97 diagnosticerede tilfælde, mens der i Rumænien er konstateret et enkelt tilfælde i en tamsvinebesætning, men endnu ingen tilfælde i vildsvin.

.

.

Forholdsregler mod smitte

Risiko for smitte kan begrænses ved f.eks. at fjerne selvdøde vildsvin og dermed smittekilden i området. Finder man selvdøde vildsvin i jagtområdet, bør man ikke håndtere dem, men rapportere det til myndighederne.

En undersøgelse i overvågningszonerne har vist, at Afrikansk svinepestvirus kun findes i 2% af raske nedlagte vildsvin, mens det er fundet i 72% af de selvdøde vildsvin i zonerne!

En reduktion af vildsvinebestanden kan bidrage til bedre at kunne kontrollere smittespredningen.

Det efterlader imidlertid et tomrum, som andre vildsvin i nærområdet kan vandre ind i – og dermed eventuelt slæbe smitte med ind.

Desuden kan visse jagtformer bidrage til at sprede vildsvinene yderligere, og dermed også sygdommen.

Produktion af tamsvin skal sikres bedre gennem forbud mod udendørs svineproduktion og fodring med grønt og andre produkter fra naturen, da det er kendte smitteveje.

.

.

Smitte mellem tamsvin sker hyppigst ved transport/handel med grise, som er smittet, men endnu ikke har symptomer. Men også beskidt tøj eller beskidte transportvogne kan overføre smitten. Smitten mellem svin sker typisk ved direkte kontakt eller ved kontakt med strøelse, foder og vand, som er forurenet med urin, gødning og næseflåd.

Blod fra syge dyr er smittefarligt i op til 1½ år efter, hvis det ligger ved lave temperaturer. I områder, hvor der har gået svin smittet med Afrikansk svinepest, er gødningen smittefarlig i op til 2 uger og selvdøde vildsvin kan smitte raske dyr i området også efter forrådnelse af kadaveret.

Risiko for indslæbning af smitten til Danmark kan ske med slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus.

Undersøgelser har vist, at virus kan overleve i tørrede skinker (serrano og parma) i mere end et år.

Disse smitteveje har været årsag til adskillige sygdomsudbrud i andre lande. Men smitten er aldrig set med svinekød der er varmebehandlet ved 70°C.

Flåter, der har suget blod fra smittede svin, kan bære virus gennem længere tid og bidrage til overførsel af smitten – noget som er set i forbindelse med udbrud i Sydspanien og Portugal.

Men også stikfluer kan overføre smitten.

Kilde: jaegerforbundet.dkKilde: foedevarestyrelsen.dk

.

Under dække af svin, laver miljøministeren en naturmæssig svinestreg

.

You may also like...