Afrika vil i 2050 have mistet halvdelen af alle pattedyr og fuglearter på grund af mennesket

.

Ifølge forskerne vil Afrika i 2050 have mistet halvdelen af alle pattedyr og fuglearter.

Det er ikke dommedag nu.

Men det kan det være lige om lidt, hvis ikke vi begynder at tage vare på miljøet og naturen.

Sådan lyder det fra Pasca Palmer, FN’s direktør for biologisk mangfoldighed.

Dyrene dør og uddør, populært sagt, som fluer rundt omkring os.

– Antallet er foruroligende, siger hun til avisen The Guardian.

Denne gang er det ikke en meteor, der slår ihjel

.

Årsagen er til gengæld til at forstå.

Jordkloden er i dag befolket af 7,6 milliarder mennesker. Vi spiser, drikker og breder og i en sådan grad, at der bliver mindre og mindre plads til de dyr, der har været her, længe før vi selv kravlede ned fra træerne.

– I værste fald kan vi blive de første til at fortælle om vores egen undergang, det er den stille dræber, siger Pasca Palmer.

Det lyder vildt. Men det er sket før, fortæller Hans Henrik Bruun, der er lektor i økologi og evolution ved Københavns Universitet, til TV 2.

– Vi har oplevet en masseuddøen på jordkloden før. For 65 millioner år siden var det dinosaurerne, der forsvandt som følge af et meteornedslag. Men denne gang er det altså en art, der slår ihjel, og ikke et fænomen fra verdensrummet, der står for udryddelsen, siger han.

.

Menneskeheden vokser og vokser i takt med alt andet liv udryddes.

Kapitalismen ser overbefolkningen som flere kunder i “butikken”.

Logisk konsekvens: Globalt selvmord!

.

FN’s 196 medlemslande mødets i den egyptiske by Sharm el Sheikh for at diskutere tilbagegangen i biologisk mangfoldighed. Hvor virkeligheden er den, at der bliver færre dyre- og fiskearter i takt med, at vi bliver flere mennesker, som skal brødfødes.

I gennemsnit bliver vi mellem 200.000 til 230.000 flere mennesker i døgnet.

Ifølge forskernes forudsigelser vil Afrika i 2050 have mistet halvdelen af alle pattedyr og fuglearter. Asien vil have rovfisket deres farvande tynde for fisk, og der vil mangle planter og skov til at absorbere vores udledning af kulilte (CO2), så den onde cirkel er decideret destruktiv.

.

.

En menneskelig sejr?

Hans Henrik Bruun er tilbøjelig til at give Pasca Palmer ret i hendes dystre forudsigelser. Men han ser det også en slags sejr for menneskeracen, påpeger han.

– Det går jo overordnet set ret godt for homo sapiens. Vi har glemt, at vi er så stærke, at vi kan udrydde andre arter.

Overordnet set er mennesket en fænomenal succeshistorie, mener han. Et stærkt, intelligent og tilpasningsdygtigt væsen, der har bredt sig over det meste af jordkloden i en mangedobling af antallet af individer.

Men han glemmer, som lektor i økologi og evolution, at understrege, at arten i princippet er mindre intelligent, end det mest primitive væsen, der hverken vil nedbryde sit livsgrundlag, som mennesket, end sige udrydde nogen anden art, som mennesket.

Hvorfor mennesker er alt andet end intelligent.

.

Hans Henrik Bruun tager helt fejl.

Mennesket er den eneste art, der ikke bare kan udrydde sig selv, men som også vil gøre det.

Vi praktiserer arts-egoisme.

.

– Men som Pippi Langstrømpe siger det et sted: Når man er meget stærk, skal man også være meget sød, siger Hans Henrik Bruun og peger på, at vi i Danmark er “smaddergode” til at udnytte naturgrundlaget effektivt og ud i alle hjørner.

– På den måde er vi gode til at sørge for os selv og vores egen materielle velstand.

Den danske forsker peger på internationale undersøgelser, som viser, at antallet af tamme pattedyr – altså dem vi spiser og vores husdyr – udgør 96 procent af klodens samlede biomasse. For fuglenes vedkommende er 70 procent (mest kyllinger) i den tamme og spisevenlige afdeling.

– Det vidner jo om, at vi faktisk ikke har ret mange vilde dyr tilbage i verden. De fleste dyr er køer, grise og får. Og når det kommer til planterne, erstatter vi også skove med jordområder, hvor vi kan dyrke soja, majs og korn og den slags.

.

Menneskeheden vokser og vokser i takt med alt andet liv udryddes. Kapitalismen ser overbefolkningen som flere kunder i “butikken”. Konsekvens: Globalt selvmord!

.

Mennesket fylder helt ufatteligt meget, men udgør selv kun en lillebitte andel af livet på Jorden. Men vi formår alligevel at udslette store dele af Jordens andre levende væsner, konkluderer endnu et nyt studie.

Målt i biomasse (vægt) fremstår menneskeheden temmelig ubetydelig: Vi udgør kun 0,01 procent af alt liv på Jorden, konkluderer et nyt studie.

Eksempelvis vejer samtlige Jordens fisk cirka 12 gange mere end os, og samtlige svampe vejer cirka 200 gange mere end de 7,6 milliarder mennesker på kloden, beregner forskerne.

Alligevel formår menneskeheden at have altafgørende indflydelse på alle andre levende væsner på Jorden.

Ifølge det nye studie har vi mistet mere end 80 procent af alle vilde pattedyr og halvdelen af alle planter, siden menneskeheden begyndte at grundlægge sin civilisation.

»Studiet er utrolig interessant. Det kvantificerer for første gang på global skala, hvad konsekvenserne er af menneskers ageren på Jorden, når det gælder mængden af biodiversitet,« siger Carsten Rahbek, der er professor og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Han har ikke været involveret i det nye studie, som er trykt i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, PNAS.

.

.

Flere husdyr end vilde dyr

Menneskets indflydelse på vores planet kan blandt andet også ses i tilstedeværelsen – og fraværet – af andre arter.

Studiet beregner, at opdrættet fjerkræ udgør 70 procent af alle fugle på vores planet, mens vilde fugle kun udgør 30 procent.

»Det er ret forbløffende. I naturfilm ser vi fugleflokke af enhver art i store mængder, men da vi lavede vores analyse, fandt vi ud af, at der var langt flere tamme fugle,« siger professor Ron Milo til The Guardian.

Spørger man professor Carsten Rahbek er det »endnu mere grotesk at læse tallene over pattedyr.«

Studiet beregner, at vores husdyr – herunder primært kvæg og grise – udgør 60 procent af verdens pattedyr. Mennesket selv udgør 36 procent af Jordens pattedyr, og dermed udgør vilde dyr – hvaler, hjorte, bævere, isbjørne og lignende – kun fire procent af alle pattedyr på vores klode.

.

I naturen er mennesket ganske få – men vi gør ufattelig stor skade

Wolf hunting Spain

.

Pas på med dommedagsklokker

Ifølge Hans Henrik Bruun er menneskeracen dog ikke tæt på at kunne skrive sin egen nekrolog, fordi truede dyrearter forsvinder for bestandigt i de kommende år.

– Man skal passe på med dommedagsklokkerne her. Alle de arter, der kommer til at uddø, er sjældne, og vi vil ikke kunne mærke det på det, man kunne kalde vores materielle velfærd.

.

Dommedag kommer snigende, og opleves slet ikke som én Dommedag…!

.

– Omvendt vil det jo være et tab, hvis regnskove forsvinder eller koralrev forgår. Det er klart, at hvis økosystemer kollapser, vil det også betyde et stort tab af arter, og på den måde er mennesket jo ikke nogle søde “naboer”. Men det er ikke dyrenes forsvinden, som får os til at forsvinde, siger Hans Henrik Bruun, som mener, at mere etik i fødevareindustrien kan bane vejen for en mere hensynsfuld udnyttelse af naturen.

Man må stille spørgsmålstegn ved, hvor meget Hans Henrik Bruun, der er lektor i økologi og evolution, har forstået af det hele, om det han er citeret for står til trone.

For otte år siden afgav FN’s medlemslande i AICHI 11 protokollen et løfte om at halvere udryddelsen af dyrearter og sikre havene mod overfiskning.

Samtidig ville man øge mængden af natur fra 10 til 17 procent af jordens overflade inden 2020, men flere store og økonomisk fremgangsrige nationer som eksempelvis Brasilien og Kina har ikke været i stand til at indfri løfterne.

Kilde: tv2.dk

.

Malaysisk Tiger

FN advarer: Vi er helt konkret ved at udrydde menneskeheden

.

You may also like...