Afrika: Et lille insekt ‘Fall Armyworm’ vil kunne bekæmpe overbefolkningen

Fall Armyworm (Spodoptera frugiperda)

.

Larvens engelske navn ‘Fall Armyworm’ er afledt af dens taktiske fremfærd, der har henledt forskernes tanker til en militær operation. I tusindvis indtager larverne store dele af en mark, som en invaderende hær.

De tilbagestående ofre er magtesløse landmænd, der kan se deres indtjening blive spist væk af ustoppelige larver.

Larverne stammer fra de amerikanske kontinenter. De blev første gang opdaget i Afrika, da forskere i Nigeria registrerede den fremmede hær i 2016.

Siden har de grågrønne insekter spredt sig til det meste af kontinentet.

.

.

Hærlarven spiser over 80 forskellige plantearter, hvoraf majsplanten, der er levebrødet for flere end 200 millioner afrikanske landmænd, er blandt den foretrukne proviant.

I sidste ende kan larvernes invasion skabe fødevaremangel i regionen. Det udtalte formanden for Det Amerikanske Agentur for International Udvikling Mark Green til Thomson Reuters Fonden i starten af året.

– Hærlarven udgør en stor udfordring for landbrugets overlevelse i Afrika, og flere hundrede millioner risikerer at sulte.

De fleste insekter tager kun det bedste fra planten, mens hærlarven kan fortære en fuldvoksen majsplante og efterlader kun en nøgen stamme.

Ifølge FNs fødevare og landbrugsorganisation kan de 3-4 centimeter lange larver fortære op til 20 procent af landenes majshøst, som det skete i Zambia sidste år.

CABI, der er et internationalt center for landbrugs- og biovidenskab, har analyseret sig frem til, at lande med en stor majsproduktion, som Nigeria eller Tanzania, kan miste over halvdelen af deres høst.

.

.

Det er dog ikke kun larvernes ustoppelige sult og invaderende fremfærd, der vækker associationer til militære operationer. Efter larverne har udviklet sig til møl og forlader deres kokon, søger de mod nye steder at forplante sig.

Her kan de tilbagelægge op til 1000 kilometer med vindens hjælp, og hunnen kan lægge op til 1.000 æg i sin ti-dages levetid.

Udsigten til en en total invasion fik i 2016 Zambias præsident, Edgar Lungu, til selv at indsætte landets luftvåben ladt med pesticider for at inddæmme de afgrødshungrende larver.

I Rwanda blev soldater sat til at rense angrebne marker, efter at landet havde mistet 17 procent af majsafgrøden i april sidste år. For ikke at tale om, da myndighederne i Ghana erklærede landet i nødstilstand, efter hærlarvens bataljoner for alvor havde sat ind sidste år.

Det lykkedes dog ikke de ghanesiske myndigheder at stoppe invasionen endsige stoppe spredningen af larverne til flere lande. Hærlarverne har på mindre end to år spredt sig til 30 afrikanske lande syd for Saharas ørken.

.

.

Det som at sparke en åben dør ind

‘Spodoptera frugiperda’ på latinsk, ‘fall armyworm’ på engelsk og indtil videre bare ‘hærlarve’ på dansk. Den invasive hærlarve har mange navne og tilmed en række allierede.

Der findes i alt fem arter af hærlarven. Én af dem har rystet Afrika før, da Liberia så sig invaderet af millioner af larver i 2009.

Langsomt har den spredt sig til flere afrikanske lande, men da den har naturlige fjender i regionen og for det meste ernærer sig af korn, har landmænd og myndigheder formået at holde den ‘gamle’ hærlarve nede.

Den nye hærlarve er til gengæld ikke kræsen. Feltrationen kan fyldes med ris, rørsukker, bomuld og op mod 80 andre afgrøder. Det vil sige, at skulle en landmand have plantet forskellige afgrøder for at holde den ‘gamle’ hærlarve væk, så er den taktik irrelevant mod den nye fjende.

Og for at det ikke skulle være nok, så trives den nye fjende tilmed i tørke efterfulgt af massive regnskyl, der er ved at være standard i regionen.

Hvordan hærlaven er landet i Afrika vides ikke præcist, men hvad der er sikkert, er, at hærlarven ikke har taget sine naturlige fjender med sig.

Det er nu heller ikke sikkert, at det ville have gjort den helt store forskel. I Nord- Syd- og Mellemamerika er hærlarven en kendt fjende. Her har man i årtier bekæmpet larverne med genmodificerede planter og avancerede pesticider som de foretrukne våben.

Ifølge den britiske avis The Guardian bruger Brasilien 600 millioner dollars om året på at holde hærlarven nede, og det er midler og viden som myndigheder og afrikanske smålandbrug, der tilsammen råder over omtrent 35 millioner hektarer majs, ikke har.

De manglende midler bekymrer eksperterne i Den Internationale Fond for Udvikling af Landbrug.

– Landmændene kan få pesticider fra regeringen i år, men hvad så med næste år og året efter, sagde fondens tekniske specialist Wafaa El Khoury til Reuters.

.

.

Kan flyve tusinder af kilometer

Efter over 30 nyvundne territorier og et afrikansk landbrug i knæ er det nærliggende at spørge, om invasionen af Afrika har tilfredsstillet hærlarvens sult. Det spørgsmål har den schweiziske entomolog Marc Kenis også stillet sig selv.

Han er for nylig hjemvendt fra Nigeria, hvor han har oplevet invasionens rædsler på første hånd, og han er klar til at råbe vagt i gevær.

– Den vil med sikkerhed invadere Europa, siger Marc Kenis.

Det er måske en smule nedslående at høre fra en, der i terminologien må betegnes som en af generalerne i kampen mod hærlarven. Ikke desto mindre er det ifølge Marc Kenis nødvendigt, at europæiske landmænd inklusiv de danske bønder tager sine forholdsregler. Men Europa har en fordel, som de fleste Afrikanske lande ikke har.

– Vi er nødt til at lære at leve med hærlarven, men da larverne ikke kan overleve de europæiske frostgrader, vil den ikke blive en trussel som i Afrika, siger Marc Kenis.

Den analyse er begrundet i larvens fremfærd i det amerikanske. Larverne tager hvert år den flere tusinde kilometer lange tur til det nordligste USA og Canada, hvor klimaet også en akilleshæl.

Hvor meget skade hærlarven vil forvolde i Europa er endnu kun spekulationer.

.

.

Modangrebet kan få konsekvenser

Inden Marc Kenis og andre i modstandsbevægelsen mod hærlarvens invasion sætter styrkerne ind i Europa, så er Afrika det primære indsatsområde.

De seneste år har afrikanske lande været ramt af ekstrem tørke og fødevaremangel, og derfor rammer hærlarvens invasion ekstra hårdt.

Lysten til at sætte hårdt mod hårdt og stoppe larvetropperne med pesticider er nærliggende for mange farmere.

FNs fødevare- og landbrugsorganisation har registreret brug af yderst farlige pesticider, der kan udgøre ‘signifikant’ skade på helbred og miljø, i flere afrikanske lande for at komme larverne til livs. Tilmed er der en stor risiko for, at larverne udvikler en resistens over for pesticiderne.

Kenneth Wilson, der er professor ved Lancaster University i England, har brugt 25 år på at studere de nye og gamle hærlarver og metoder til at stoppe dem. Sammen med sine forskerkollegaer forsøger han at finde alternativer.

.

.

– Nogle landmænd kan måske udvinde deres egne pesticider, mens andre måske har råd til at købe fabrikerede pesticider. De fleste er dog nødt til at sætte deres lid til de kemiske pesticider, men vi arbejder hårdt på at få mere miljøvenlige biologiske pesticider registreret i Afrika, skriver Kenneth Wilson.

De biologiske pesticider er for eksempel virus, der kan sprede sig gennem hærlarvernes geledder.

Målet er at gøre det, som kampfly, landtropper og kemikalier indtil videre ikke har formået. Men kampen vil i fremtiden stadigvæk være på hærlarvens præmisser slår entomologist Marc Kenis fast.

– Vi kan måske sløve den ned, men vi kan ikke stoppe den.

.

Kilde: dr.dk – Kilde: blog.invasive-species.org

.

Katastrofe: Insekternes forsvinden i Tyskland er alarmerende

.

You may also like...