Afghanistan: Kabul ramt af usædvanlig kraftig bilbombe

.

Kabul-bomben føltes som et jordskælv, siger vidner

Mennesker på stedet med den usædvanlig store eksplosion, der dræbte mindst 80 mennesker, beskriver fortvivlelses-scener og storskala ødelæggelser.

.

Vidner beskrev scener af panik, forvirring og ødelæggelser efter en ødelæggende bombeeksplosion ramte Kabuls diplomatiske kvartal, der dræbte mange mennesker og sårede hundreder.

“Jeg har ikke hørt noget så stort før,” sagde Fatima Faizi, en Kabul borger, til Al Jazeera, minutter efter sprængningen onsdag.

På hospitalet Wazir Akhbar Khan var der scener af kaos, da ambulancer i stort tal bragt de sårede mellem skræmte slægtninge, der scannede dødslisterne og stillede hospitalspersonale utallige spørgsmål.

“Jeg kunne ikke tænke klart, der var et rod overalt,” fortalte Nabib Ahmad, som var let skadet, til nyhedsbureauet Reuters.

En voldsom lastbilbombe eksploderede i hjertet af Kabul’s diplomatiske område med en “jordskælv-lignende” styrke, beskrev en embedsmænd, som “en af ​​de største” der har ramt byen.

Mindst 80 mennesker blev dræbt og mere end 300 sårede.

Kabul beboere sagde, at eksplosionen var så kraftig, at den kunne mærkes i hele den afghanske hovedstad.

.

.

“Jeg var kun 500 meter fra eksplosionsstedet, og det var så kraftigt, at folk i alle dele af Kabul troede, at de stod tæt på den,” sagde Mushtaq Rahim, en uafhængig analytiker og sikkerhedskommentator, til Al Jazeera.

“Det var temmelig stærkt, det føltes som en meteor, som et jordskælv i mange dele af byen. Så snart eksplosionen var sket, kunne man se en stor mængde røg fra området,” tilføjede Rahim.

Mohammad Hassan, som arbejdede ved en bank nær eksplosionsstedet, sagde også, at eksplosionen følte “som et jordskælv”. Han havde sår i hovedet.

Eksplosionen skete nær Zanbaq-pladsen i Kabuls 10. distrikt, tæt på butikker og restauranter samt offentlige kontorer og de udenlandske ambassader.

Faizi sagde eksplosionen “var så kraftig, at det knuste” alle vinduerne i hendes hjem.

Video fra scenen viste, at det brændte nær ødelagte bygninger og biler.

Gul Rahim, der var på stedet, sagde “der var et stort antal dødsfald”.

Naser Shahalemi, der arbejder i en bygning omkring fem til 10 minutter fra eksplosionen, sagde, at han følte “et stort vindstød … efterfulgt af en øjeblikkelig eksplosion”.

.

.

Der var ikke umiddelbart krav, hvem der har ansvar for angrebet. Zabihullah Mujahid, en talesmand for Taliban, fortalte Al Jazeera, at gruppen ikke var ansvarlig for eksplosionen.

Tjenestemænd har sagt, at dødstallet forventes at stige. Ofrene synes hovedsagelig at have været afghanske civile, og der var ingen umiddelbare rapporter om dødsfald blandt det udenlandske ambassadepersonale.

Shahalemi sagde, at eksplosionsområdet var et meget befærdet sted og “alt kunne muligvis have været et mål”.

.

.

Ambassader beskadiget

Al Jazeera Qais Azimy, der rapporterede fra Kabul, sagde, at angrebet var meget vigtigt, da det ramte et af ​​de afghanske hovedstads travleste og sikreste dele.

“Kabul har været meget stille i den forløbne uge, men politiet har bekræftet over for os, at dette var et af de største slag, Kabul nogensinde har set,” sagde han.

Embedsmænd fra flere ambassader i området, herunder tyske, japanske, franske, canadiske og bulgarske missioner, rapporterede skade på deres bygninger.

.

.

“Vi er alle sikre, hele vores personale er sikkert. Men det var meget stort, og mange nærliggende bygninger, herunder vores egen bygning, der har betydelige skader med hensyn til knust glas og knuste vinduer og ødelagte døre mv.” fortalte Manpreet Vohra, Indiens udsending til Afghanistan, til Times Now tv-kanal.

Emergency, en italiensk ngo, der opererer på et hospital i nærheden af ​​sprængningsstedet, skrev på Twitter, at eksplosionen “var så stor, at vores hospital blev beskadiget”.

Og tilføjede “personalet har det godt og arbejder med at behandle de mange sårede efter eksplosionen”.

.

Det er hverken første eller sidste gang Kabul rammes af terror.

.

Vi står ved en korsvej, når det gælder Afghanistan, lyder vurderingen.

I en udtalelse fra den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel lyder det bl.a., at bomben ramte civile og mennesker, som er i Afghanistan for at »sammen med menneskene der at arbejde for, at landet får en bedre fremtid.«

»At disse mennesker er blevet et mål, er særligt foragteligt.«  

Taliban afviser at have ansvaret for angrebet, og ingen andre har endnu taget det på sig. David Vestenskov, som er konsulent ved Forsvarsakademiet, mener, at pilen peger mod Islamisk Stat (IS).

»Det har en meget klar Islamisk Stat-signatur. Der går man efter at slå så mange som muligt ihjel og skeler ikke rigtig til, om det er civile eller sikkerhedsstyrker. Der handler det simpelt hen om at få dødstallet så højt op som muligt, så sådan nogle som os begynder at snakke om det,« vurderer Vestenskov, som forklarer, at Taliban har erklæret, at man ønsker at undgå drab på civile.

Ifølge konsulenten er IS rykket ind i Afghanistan i takt med, at terrororganisationen har mistet fodfæste i Syrien og Irak. Men Taliban og IS har to forskellige visioner for landet, og indtil videre står Taliban stærkest.

.

.

»Taliban har en nationalt orienteret vision. Man vil gerne have et kalifat i Afghanistan, begrænset til det territorium, som vi kender som Afghanistan. IS vil gerne have et globalt kalifat, der er mere internationalt orienteret.«

Når det er sagt, så virker denne bombe alligevel så stor, at jeg ikke tænker, at IS alene har kapaciteten til den, ikke mindst fordi den er kommet ind igennem nogle forholdsvis sikre checkpoints, så det kan sagtens være et “sammenskudsgilde” forstået på den måde, at man har fået logistikhjælp fra en anden gruppe.«

I februar viste en rapport fra den amerikanske regerings vagthund i Afghanistan Special Inspector General for Afghanistan Reconstruction, at mens den afghanske regering havde fuld kontrol over 72 pct. af landet i 2015, var den andel faldet til 57 pct. i november 2016.  

.

.

»Udviklingen er gået i den helt forkerte retning de sidste to år, og nu står vi ved en korsvej, hvor vi enten kan trække os helt ud og så tage den borgerkrig, der kommer, og se, hvad der sker bagefter. Eller også er vi nødt til at fastholde et langsigtet engagement. Ikke nødvendigvis med kampsoldater, men i hvert fald med en eller anden finansiel sikkerhed og militære støtteenheder, som rækker længere end bare et par år ud i fremtiden,« siger David Vestenskov.

»Hvis alle vestlige styrker forlod Afghanistan i morgen, ville vi sandsynligvis se en borgerkrig for fuldt blus i stil med den, vi så fra 1992 til 1996, og den borgerkrig ledte altså direkte til Taliban-regimet, som husede en bevægelse, som Al-Qaida, og så er vi tilbage ved udgangspunktet.« 

.

.

»Sikkerhedssituationen er så kompleks og udfordrende, at de afghanske sikkerhedsstyrker ikke kan håndtere dem selv, og derfor ser man, at de er nødt til at opgive flere og flere områder af prioriteringshensyn, og i stedet prioritere de større byer. Da ISAF-missionen lukkede ned i slutningen af 2014, efterlod det et kæmpe vakuum, ikke kun styrkemæssigt, men også i forhold til logistik, efterretninger og den tryghedsskabende faktor det var, at man havde internationale styrker i ryggen. De afghanske sikkerhedstyrker er godt slidt nu, og det er svært at se, hvordan den nuværende politiske konstellation skal kunne overleve uden en form for saltvandsindsprøjtning til sikkerhedsstyrkerne.«

Kilde: jyllands-posten.dkKilde: aljazeera.com

.

Afghanistan: 90 IS-krigere påstås dræbt af amerikansk MOAB-bombe

.

You may also like...