Advarsel: Sidste udkald – Kun omgående handling kan stoppe det ekstreme vejr

.

.

Ifølge den officielle Australske klimapolitik, omtales  Paris-aftalen i 2015 som et stærkt symbol på landenes engagement mod en klimabesparende fremtid med lavt kulstofindhold.

Påstanden lyder, at Australien har en omfattende pakke af politikker for at reducere den indenlandske CO2-udledning og støtte en effektiv international indsats.

Men tilføjer så ikke overraskende…

I overensstemmelse med Paris-aftalen vil Australiens fremtidige Nationally Defined Contributions gradvist øge ambitionen over tid.

 

.

.

Det er helt samme tilgang verdens øvrige lande har til klimaet.

Ambitionen er der… over tid…!

Paris-aftalen i 2015 havde som målsætning, at den globale temperatur ikke må overstige 2 grader.

Vi skriver nu 2017, og vejrrekorderne falder på stribe.

Fremover bliver det langt varmere i Australien, fortæller forskere.

.

Med alt det vi ved i verden, er vi ved at udrydde menneskeheden.

Det kræver nemlig en uddannelse…!

.

En ny undersøgelse ledet af Australian National University (ANU) ved klimaforsker Dr Sophie Lewis har registreret daglige temperaturer 3,8 C over eksisterende optegnelser for de to byer og endnu varmere ekstremer.

“Vi skal nu tænke på, hvordan vi kan forberede store befolkningsgrupper, der pendler til og fra byerne på disse ekstremt varme dage, hvordan vi sender de små børn i skole i 50 graders varme, hvordan vores hospitaler bliver forberedt på et større antal indlæggelser af unge og gamle mennesker, og hvordan vores infrastruktur kan klare det,” fortæller dr Lewis.

Sommerdage med over 40 graders varme er ikke et særsyn i Australien, men ifølge ny forskning kan storbyer som Sydney og Melbourne og resten af det store land godt forberede sig på endnu højere temperaturer i bedste fald i løbet af et par årtier.

Måske meget hurtigere.

.

Men det bliver ikke med demokrati, dersom man vil redde menneskeheden.

Det bør ikke overraske nogen…!

.

Under alle omstændigheder vil der i sommermånederne jævnligt blive omkring 50 grader varmt. Og det uanset om Australien forinden når at opfylde målet i Paris-aftalen om at begrænse stigninger i temperaturerne.

Forskerne har tilmed taget udgangspunkt i, at det lykkes at begrænse de globale temperaturstigninger til mellem 1,5 og 2,0 grader i forhold til tiden før industrialiseringen, som det er nedskrevet i Parisaftalen.

– Stigningen i Australiens sommertemperaturer indikerer, at andre storbyer også bør være forberedt på ekstrem varme i fremtiden som aldrig set før, siger Sophie Lewis.

“En masse opvarmning er låst ind i klimasystemet, og vi skal virkelig være forberedt på ekstremiteter i fremtiden for det blive meget værre, end det er nu,” fortæller hun.

Hun tilføjer, at udviklingen vil ske indenfor de næste små 20 år.

.

.

Varmeste vinter siden målinger begyndte

Australien har lige haft den varmeste vinter i al den tid, der foreligger meteorologiske data for.

I de tre vintermåneder fra juni til august lå maksimumstemperaturerne i dagtimerne 1,9 grader over det langsigtede nationale gennemsnit på 21,8 grader, oplyste landets meteorologiske institut i september.

Og den seneste sommer – december 2016 til februar 2017 – blev der i Australien registreret over 200 nye vejrrekorder. Sommeren var også præget af voldsomme hedebølger, naturbrande og oversvømmelser.

I forskningsartiklen, der er publiceret i Geophysical Research Letters, skriver forfatterne, at kun omgående international handling på klimaområdet kan stoppe tendensen med ekstreme vejrrekorder år efter år.

– 2015 er globalt et de varmeste år, der er registreret. Det kan i 2025 være et normalt år, siger Sophie Lewis.

.

De unge forstår ikke alvoren – Det gør politikerne heller ikke.

Gør du…?

.

I Danmark er det undtagelsen, og typisk i bisætninger, at politikerne nævner klimaændringerne. De få gange det sker, giver politikerne indtryk af, at de ser det som et vigtigt område.

For det giver landet en øget indtægt ved salg af såkaldt Grøn Teknologi. Der så bliver omsat til lave afgifter på biler, udbygning af motorvejene… Og dermed flere arbejdspladser, så befolkningen får et større forbrug, flere udlandsrejser… etc. etc.

Politikerne taler alle om mere uddannelse, så de unge får sig en rig og lykkelig fremtid….!

Virkeligheden er den lige omvendte.

Kilde: onlinelibrary.wiley.com – Kilde: environment.gov.au – Kilde: abc.net.au

.

Klimaet: Meget farlige og voldsomme oversvømmelser i Norge

.

You may also like...