Aarhus-professor: Fortsætter det som i dag er dansk landbrug først klimaneutralt i 2096

.

Det kommer til at kræve virkelig meget af dansk landbrug at blive klimaneutrale inden 2050

.

Det bliver på ingen måde nemt for dansk landbrug at blive klimaneutrale inden 2050. Sådan lyder det fra professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

Klimakaos truer landbruget

Udtalelsen kommer ovenpå, at Landbrug & Fødevarer i sidste uge præsenterede sit klimaudspil, hvor visionen er, at man især via mere forskning skal udvikle metoder, som gør, at fødevareerhvervets udledning af klimagasser går i nul inden de næste tre årtier er gået.

– Jeg beundrer virkelig modet fra landbrugssektoren, når de siger, at de vil være CO2-neutrale, fordi det er virkelig en udfordring, sagde Jørgen E. Olesen, da han mandag kom med sit indlæg under en klimakonference i København, som havde fokus på landbrug.

Han forklarede, at bruger man de virkemidler, som Aarhus Universitet har anbefalet i sit klimakatalog – som kom sidste år, og som er testet og klar til brug – så vil man inden 2030 kunne reducere udledningen med 18 procent. Der er med andre ord lang vej igen ifølge Aarhus-professoren.

Især fordi det er mikroorganismer, som man har med at gøre.

– Der er mange af dem, og de er forskellige at gøre noget ved.

Ifølge ham er der brug for en helt ny måde at tænke på i landbrugssektoren i forhold til, hvordan man gør i dag.

Fortsætter man i det tempo, som man gør i dag, så lyder det fra Jørgen E. Olesen, at dansk landbrug først er klimaneutralt i 2096.

Fremtidens landbrug skal tilbage til en langt mere lavteknologisk driftsform

– Vi har brug for en meget mere cirkulær måde at tænke på. Vi er nødt til at overveje, hvad det er for nogle afgrøder, som vi dyrker, sagde Jørgen E. Olesen, der påpegede, at man også er nødt til at tilpasse landbruget, så det kan klare det meget mere varierede og ekstreme vejr, som der kommer mere og mere af.

– Det så vi sidste år med tørken. Det var et ekstremt tilfælde, men forudsigelserne går på, at det vil være en tilbagevendende begivenhed, sagde professoren.

Meget fokus på forbrugerne

Under konferencen, som var arrangeret af Aarhus Universitet, fyldte især også forbrugernes rolle i, hvordan man får landbrugssektorens klimabelastning ned.

– Vi er nødt til at gøre det hele, men skulle jeg bruge lidt penge, så ville bruge pengene på sundhed, da en ændring af diæten har en mulighed for at give et positivt økonomisk afkast, som en investering i landbrug ikke ville kunne give. Men igen vi er nødt til at gøre alt, sagde professoren.

Aarhus Universitets klimakonference mandag havde deltagelse af stort set alle interessenter inden for landbrug og klima.

Konferencen blev sluttet med en debat mellem blandt andet L&F, Bæredygtigt Landbrug, Økologisk Landsforening, Arla, Danmarks Naturfredningsforening, Coop og Concito.

Kilde: effektivtlandbrug.dk

.

Mette Frederiksen: Naturligvis lover jeg ikke mere, end jeg kan trække det meste af det tilbage efter valget…!

Hånd i hånd fremhæver Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl landbrugets fortræffeligheder

.

You may also like...